Nu uden virus!
Gah... Jeg havde åbenbart lidt blinde passagerer med på siden her, lidt levn fra tiden hos Servage. Der var ikke den vilde sikkerhed hos Servage og det der til sidst fik mig til at flytte Bagkameraet.dk til en fantastisk dansk host var en række SQL-injections hvor der blev smidt ondsindet kode ind i bloggen. Det betød at besøgende risikerede at få virus ved at besøge siden. Jeg blev heldigvis gjort opmærksom på det af læsere (kører selv Linux derhjemme, så jeg bemærker ikke selv sådan noget
) og fik det fjernet - troede jeg.
Her til morgen tikker der så en mail ind fra Dave:
Hey du
Var inde for at se dine billeder og jeg fik denne (Bloodhound.Exploit.196)
smidt i hovedet da jeg ville se dine macrobilleder på "Bees and wasps"
/Dave
Ydrk - Nu skulle det være, komplet re-install! Bagkameraet.dk er jo bygget på det fremragende CMS WordPress, så det var en smal sag at hente nyeste version + de 10-12 plugins jeg bruger og mit theme, gemme de filer jeg selv har tilpasset og så ellers slette hele lortet på serveren. Alle indlæg, indstillinger osv. bliver jo gemt i databasen, så det var en halv times operation og så havde jeg en frisk installation.
Bloggen skulle nu være helt og aldeles fri for ondsindet kode men jeg vil gerne opfordre alle der har besøgt Bagkameraet.dk i 2009 til at scanne deres maskine godt igennem for virus - og til at besøge hver en lille krinkelkrog på siden og melde tilbage til mig hvis der dukker noget ubehageligt op. Jeg beklager meget at det overhovedet kunne ske i første omgang, men jeg giver hele skylden til Servage Garbage.net... Hundehoveder og hængerøve hele banden, hold jer fra dem! Brug hellere danske DomainDirect!
Har du ikke Antivirus på din maskine (og kører windows) så 1) fy! 2) Hent det gratis her.
Keepit? Nej det skal du ikke regne med…
KeepIT lyder som en god idé og det er det også. For 468 kroner om året har du ubegrænset plads til backup af f.eks. dine billeder og vigtige dokumenter. Så hvis dit hus brænder ned har du stadig dine billeder i sikkerhed. For at det ikke skal være løgn får du også et stykke software der sørger for automatisk backup af de mapper du specificerer. Smart - og man kunne da selv være fristet til at benytte det (bortset fra det faktum at jeg ikke bruger windows) for at sikre sine filer. Tænk hvis hytten brænder ned og alle billeder, digitale såvel som på papir gik tabt. Forfærdeligt.
Ideen er god så jeg benytter selv off-site backup - dog ikke hos KeepIT. Og jeg vil på det kraftigste fraråde alle at bruge dem. For når du opretter dig som bruger skal du som så mange andre steder lige acceptere deres forretningsbetingelser. Der står normalt en masse om hvad hver part i aftalen forpligter sig til osv. men hos KeepIT er der lige en ekstra klausul under punkt 11) Ansvar. Sidste linie lyder således:
KEEPIT fraskriver sig således i størst muligt omfang ansvaret for direkte tab og indirekte tab, herunder driftstab, følgeskader, tab af data og retablering af data.
Superflot. Dem du betaler for at passe på dine data fraskriver sig ethvert ansvar for tab af data. Den lader vi lige stå et øjeblik...
Status på Bibble 5
Bibble 5 har været længe undervejs og vi er nogen stykker der glæder os helt tosset. Det blev annonceret at det ville blive udgivet i 4. kvartal 2008, men ak... Se hvad der kom i min mail:
Hello Bibble Friends and Customers,
As you likely know, we've been working on our next generation Photographic Workflow application Bibble 5 for a while, and have stated that we would make it available in Q4 2008. With 2008 quickly drawing to a close and the holiday season now upon us, it has become apparent that we will not be able to live up to that goal.
As such, we will not be releasing Bibble 5 this year. We know this information will disappoint many of you. Please understand it disappoints us a great deal as well. Bibble 5 is a very important product for us, and one of our most important commitments to you is to make sure it is of the highest quality when it is released. Bibble 5 is a revolutionary product in a lot of ways and includes many capabilities not seen before in a program of its type. As we’ve come down to the wire, we’ve run into a few unexpected problems which has cost us a little time. Please know that all of us here at the Labs are working our tails off in order to get Bibble 5 into your hands as quickly as possible.
So, where do we go from here? We’ve heard your feedback over the previous few months, and one thing we hear loud and clear is your desire for us to share more information about what is going on with Bibble 5’s development. To that end, we will endeavor to answer as many questions and to provide as much detail as we can about what Bibble 5 will include. We will post additional videos showing the editing tools, asset management framework and other capabilities of B5, and we will commit to continuing to listen to your feedback and to completing Bibble 5 in as rapid a time frame as possible, without choosing schedule over quality.
We will also commit to deliver a public preview version of Bibble 5 no later than the end of January 2009.
While we know many of you will be upset with this news, we also know how excited you will be when you can actually use B5. As those of you who have seen it in action know, Bibble 5 raises the bar in just about every aspect of photo workflow software and will provide many new possibilities for improved creativity and productivity in your workflow. We know this delay will cause some of you to move on, but for those of you who stick around, we are confident that you will agree that the wait was well worth it.
As always, thanks for your support, and have a great holiday and new year.
-The Bibble Team
Nitte at vi ikke får Bibble 5 lige nu, men HVOR SEJT at der snart kommer en beta-trial-ting der kan downloades! UH jeg kan ikke vente! Hvis du ikke helt forstår min begejstring, så kig lige her.
jUploadr
Ahvad for en fisk? jUploadr er et javabaseret værktøj til at uploade billeder til flickr eller zooomr. Og det er intet mindre end genialt. Det kan downloades gratis herfra og findes til Windows, Mac og Linux.
Download filen, pak ud og start programmet. Start med at vælge Edit -> Accounts -> New Flickr (eller Zooomr) account og følg trinene. Genstart jUploadr herefter og du er klar til at bruge det.
Her er programmet åbnet til venstre, til højre er mappen med de billeder der skal smides op på Flickr.
Markér dem der skal uploades, træk dem over i jUploadr og slip.
Så kan du melde dem i sets - Hele bunken her skal f.eks. i mit set af billeder skudt med Canon EF 24mm F/1.4 L USM. Det objektiv sidder MEGET fast på mit kamera for tiden... De bliver også meldt i settet "Anna" da hun er med på alle billederne.
Vælger du "edit properties" for de markerede billeder kan du tilføje titler, tags og beskrivelser til hele bunken på én gang.
Klik på upload og gæt selv hvad der sker. Afhængig af din netforbindelse og mængden af billeder kan det være en god idé at hente kaffe nu...
Efter endt upload sørger jUploadr lige for at alle billeder kommer i de rigtige sets.
Det var det, all done! Jeg har nu uploadet 16 billeder en hel del nemmere og hurtigere end jeg ellers kunne have gjort via flickrs web-interface.
Så kan Chrome vidst bruges alligevel :)
Damian Pawel gjorde mig lige opmærksom på at Google har ændret Chrome EULA'en så man nu ikke længere giver Google ret til at gøre hvad de vil med alt du sender gennem browseren
Update: As of 2 p.m. PT, it looks like the terms have changed. Section 11 now reads simply: "11.1 You retain copyright and any other rights you already hold in Content which you submit, post or display on or through, the Services."
Nu kan browseren altså bruges af fotonørder uden de behøver forære deres billeder til Google. Så mangler vi bare at få Foxmarks og Adblock Plus porteret til Chrome...
Google Chrome – Drop den.
Jeg hentede Google Chrome, den nye browser fra Google og jeg syntes den var cool nok. Men så blev jeg lige opmærksom på §11 i EULA'en:
11. Indholdslicens fra dig
11.1 Du beholder alle ophavsrettigheder og andre rettigheder, du allerede har til det indhold, du indgiver, sender eller viser på eller gennem Tjenesterne. Ved at indgive, sende eller vise indhold giver du på ubestemt tid Google uigenkaldelig, global, gratis og ikke-eksklusiv licens til at reproducere, tilpasse, modificere, oversætte, udgive, foretage offentlig udførelse, offentliggøre og distribuere ethvert Indhold, som du indgiver, sender eller viser på eller gennem Tjenesterne. Formålet med licensen er alene at sætte Google i stand til at vise, distribuere og promovere Tjenesterne og kan tilbagekaldes for visse Tjenester, jf. de Yderligere Vilkår for disse Tjenester.
11.2 Du accepterer, at denne licens giver Google ret til at stille sådant Indhold til rådighed for andre virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner, som Google samarbejder med, for at levere syndikerede tjenester, og til at bruge sådant indhold i forbindelse med leveringen af disse tjenester.
11.3 Du forstår, at Google under udførelsen af de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at levere Tjenesterne til vores brugere, må (a) overføre eller distribuere dit Indhold via forskellige offentlige netværk og i forskellige medier og (b) ændre dit Indhold, som det måtte være nødvendigt for at justere og tilpasse Indholdet til de tekniske krav, der stilles af forbindende netværk, enheder, tjenester eller medier. Du accepterer, at denne licens giver Google tilladelse til at udføre disse handlinger.
11.4 Du bekræfter og garanterer over for Google, at du har de rettigheder, beføjelser og bemyndigelser, der er nødvendige for at tildele ovennævnte licens.
Der står kort og godt at alt hvad du laver i Google Chrome tilhører Google. Uploader du billeder? Google ejer dem og må videresælge dem. Skriver du noget genialt? Google ejer det. Svarer du på spørgsmål? Google ejer det.
Jeg har lige fjernet Google Chrome igen... Husk at Facebook har samme betingelse i deres EULA forresten - alt du lægger på facebook tilhører facebook. Også rettigheden til videresalg...
Ny Flickr-gruppe!
Som jeg har nævt ca. 1600 gange, så bruger jeg Bibble til at lave mine billeder. Skyder dem i RAW, læser dem ind i Bibble, laver hvad der nu skal laves, spytter en jpg ud og smider den på flickr. Det er ca. sådan det foregår for langt de fleste af mine billeder. Bibble er en RAW-converter som f.eks. Adobe Lightroom, og altså ikke en full-blown foto-editor som Photoshop. Jeg kan dog som sagt lave langt det meste af det jeg skal deri - resten laver jeg i The Gimp. "Jamen hvorfor bruger du ikke Photoshop?" To grunde: 1) Det er noget fandens bøvl at få til at køre i Ubuntu Linux som jeg har valgt frem for Windows. 2) Hvis jeg havde 6.000 kroner var de gået til nyt glas i stedet for software. Uden tvivl.
Men nu til sagen: Der findes flere plugins til Bibble, mange af dem skrevet af samme mand, Sean M Puckett. Det klart bedste (i mine øjne) han har kreeret er Andy. Andy er navnet på et plugin der konverterer dine billeder til sort/hvid, men ikke bare ved at fjerne farverne... Du vælger simpelthen en type s/h film (f.eks. Adox KB50) med alle dens forskellige karakteristika som f.eks. kontrast, skarphed, gryn osv. Den sætter du sammen med en type papir, f.eks. Forte Fortezo og bang - du har et sort/hvidt billede der faktisk ligner et gammelt sort/hvidt foto. Der er naturligvis 1200 parametre du kan stille på og du kan endda skyde farve tilbage i billedet, men beholde kontrast osv fra din valgte film/papir kombination, som jeg har gjort her.
Der er andre Andy-fans end mig (tror jeg da nok...) derude i verden, så jeg har lavet en flickr-gruppe kun til billeder lavet med Bibble/Andy kombinationen. Hvis du ikke allerede har prøvet Bibble så hent en gratis prøve lige her, grund-udgaven af Andy plugin'et følger med. Den fulde version af Andy Pro kan du købe her - for 20$ er det simpelthen et røverkøb!
Din bedste Flickr-ven
I forbindelse med udfordringen vil du få behov for at smide billeder på Flickr. Der er flere måder at gøre det på, bl.a. to forskellige online interfaces. Men jeg har fundet min favorit - jUploadr!
Et genialt lille program hvor du bare smider dine billeder med træk-og-slip efterhånden som du bliver færdig med efterbehandlingen. Så kan du markere et eller flere af dem, tilføje tags og beskrivelser, vælge hvilke sets de skal være en del af osv. Når du er færdig klikker du bare på "upload" - Så smider den stille og roligt billederne op, tilføjer de ting du har valgt (tags osv), alt imens du arbejder videre med noget andet. GENIALT hvis man f.eks. har knap 100 billeder der skal uploades men meldes ind i 3-4 forskellige sets, tagges forskelligt osv. Som jeg havde da jeg havde været på tur med Henrik i søndags
Jeg har lavet en lille selv-udpakkende fil (til Windows) med jUploadr der smider det i c:\programmer (eller program files hvis du kører på engelsk) og laver genveje i start-menuen og på skrivebordet.
Hent filen her, installér og nyd. Hvis du er flittig flickr-bruger så bliver du glad for det!
Panorama-drama – The Remake!
Århvad... jeg var lige et lynhurtigt smut ved stilling Sø. Stativet klappes ud, kameraet på, og så ellers lige 11 hurtige billeder mens man panorerer henover søen. Hjem og strikke dem sammen i Hugin og voila:
10360 pixels i bredden, 11 billeder strikket sammen, polering i The Gimp.
Tak til Cokin P122 for at trylle himlen noget mere blå end den egentlig var. Bemærk at horisonten nu er lige, og strandkanten er uden hak. This is FUN!
Den fulde jpg (24,8mb) kan hentes her.
Stitching!
Jeg faldt over et fedt panorama-billede og tænkte at det ville jeg da også prøve! En hurtig google-søgning fandt Linux-programmet Hugin der kan stitche flere billeder sammen til ét stort. I mangel af storslåede nationalparker tog jeg lige 5 hurtige skud i haven - jeg vil gerne sige tak til Cokin for farverne, de er taget med ND8 Grad (Cokin P121) og mit Tamron 17-50 sat til 22mm.
Nåja, en rodet halvvissen have? Ja, det kan du have ret i, men tjek lige den fulde størrelse her. Det er en 11,4mb JPG-fil på 5008 x 2760 pixels! Jeg skal klart lege noget mere med det her, helst med min 50mm (pt. Udlånt til Henrik) og en bedre udsigt










