En dag med udendørs aktiviteter på området omkring Højstrupgård i Helsingør, det lyder som en fantastisk idé til et socialt firma-arrangement. En dag hvor kolleger og deres ægtefæller/kærester samles væk fra arbejdet og henover en øl eller to løser opgaver der styrker sammenholdet  - En drøm for enhver HR-chef og ikke mindst aktivitetsforeningen. Men hvad nu hvis regnen bare stille og roligt siler ned hele dagen lang? Man skulle tro at alle minerne ville se ud som på billedet herover, men det er faktisk det eneste "sure" ansigt det lykkedes mig at fange hele dagen.

Der var aktiviteter fordelt ud over det store område lige ud til Øresund, alt fra opgaver der stillede krav til detaljeret viden om Grand Prix hits fra 80'erne, til pistolskydning:

Det ser voldsomt ud, men det var "kun" en gasdrevet hardball-pistol, men det fugtige, tunge vejr fik overskudsgassen til at ligne krudtrøg perfekt. Billedet herover er taget umiddelbart til højre for målene der skulle rammes - instruktøren gjorde det meget klart at det var på eget ansvar hvis jeg absolut skulle stå mellem granerne for at få de billeder i kassen. Efter en længere sikkerhedsbriefing gjorde han hvad han kunne for at lokke deltagerne til at skyde fotografen, men de koncentrerede sig gudskelov om målene. Jeg fik til gengæld pinligt mange "skud" brændt af i forsøget på at ramme lige det rette øjeblik mens de skød til måls.

Derude i de vilde elementers rasen var jeg som altid iført min Cotton Carrier og det var sjovt at opleve hvordan de fotointeresserede spurgte til hvad dælen det var for en sele og alle de andre spurgte bekymret til om kameraerne ikke tog skade af regnen? Begge kamerahuse klarede skærene og de har da også oplevet værre, men for at illustrere hvordan den stille, men konstante regn satte sig på alt så se dette billede og bemærk hvordan vandet løber ned ad pistolen - sådan så kameraerne også ud. Det ene kamera var et lånt 1Ds mk III der er vejrforseglet og lavet til at klare den slags vejr uden problemer, men det andet var mit trofaste 5D mk I der ikke har noget der ligner vejrforsegling.

Regnbukserne jeg havde på var ikke kun for at se godt ud (ahøm) men også for at det forbandet våde græs ikke skulle forhindre mig i at skyde i din vinkler jeg ville. En lille, lavpraktisk detalje der gør en masse andre ting SÅ meget nemmere. Jeg skulle i øvrigt hilse fra deltagerne og sige at sækkeløb er meget, meget hårdere end man lige tror

Om det var trækvognene fulde af øl, de aldeles glimrende sandwiches eller om de ansatte i virksomheden bare altid er så glade skal jeg ikke kunne sige, men jeg var vildt imponeret over hvor højt humør der gennemsyrede hele arrangementet. Enkelte trak under forberedelserne sammen under halvtage, men ellers blev vejrliget taget med knusende ro:

Jeg elsker at fotografere i regnen! Det giver en helt anden atmosfære i billederne og man kan se de små dråber fastfrosset i luften - og på brillerne på billedet herover. Alt for mange bekymrer sig alt for meget om deres udstyr i regnen, men hvis man viser bare en lille smule omtanke vil grejet højst sandsynligt klare elementerne bedre end man selv gør. Jeg havde begge kameraer monteret i Cotton Carrier og en microfiberklud i lommen. Med den kunne jeg lige tørre frontelementer og søgere af indimellem, men derudover gjorde jeg ikke noget videre for at passe på dem.

Da jeg skød et bryllup i noget voldsommere regn tog jeg Cotton Carrier under jakken, så den kunne fungere som "halvtag" for det ene kamera mens jeg skød med det andet.

Efter veloverståede udendørs aktiviteter var der varm kakao, men jeg valgte at bruge 2 minutter på at skifte tøj og tømme kort, inden jeg spurtede på tværs af det overraskende store Højstrupgaard for at skyde vinderne af udendørskonkurrencerne og med en skjorte smidt hurtigt på kunne jeg gå over til at skyde stemningsbilleder til middagen - altså ikke under selve middagen, for hvis jeg kunne vælge kun EN ting at lære fra mig til alle der ejer et kamera, så lad dette være den ene ting: "Ingen ser godt ud mens de spiser". Noget der til gengæld ser godt ud er når en fotointeresseret OMC Co-ordinator (seriøst, det er mandens titel) får skubbet IT-chefen ind i garderoben og får ham til at kigge op i et halogenspot. Spotmåling hans ansigt, 2-3 skud for lige at få EV dialet ind og så var det der. Jeg har siden hørt fra virksomheden at IT-chefen selv har skrevet sin nye titel på billedet: "Hitman"

Som aftenen skred frem blev jeg flere gange spurgt hvor længe jeg skulle være "på". Først med en lidt "Ej, har du ikke en meget lang arbejdsdag"-bekymret tone i stemmen, senere med en undertone af "Sig mig engang, skal du dokumentere hvad der sker i baren?" Der var flere fotointeresserede og udover spørgsmålene til Cotton Carrier var der også et par stykker der spurgte lidt ind til kamerahuse og objektiver. En ægtemand var forbløffende god til at smile høfligt mens han bandede mig langt væk for at lade hans kone snuppe et par billeder med mit 5D:

Hun havde haft analog spejlrefleks for år tilbage og lad mig hermed sige undskyld hvis jeg har skubbet nogen (tilbage) ud i en dyr hobby...

En ordentlig firmafest har naturligvis både DJ og dansegulv - tid til on-camera E-TTL flash og 2. curtain sync. Hvorfor nu det? Fordi med 2. curtain sync kan jeg trække lukkertiden og få bevægelse i billederne, men flashen vil stadig give skarpe kanter når den fyrer af lige i det lukkeren klapper i igen:

Her er flashen bouncet op i det skrå, men gudskelov hvide loft. ISO 800 og F/2.2 ved 1/80 sekund sætter min 580EX II på prøve, men ikke noget den ikke kunne klare. Heldigvis... få øjeblikke senere fik jeg mit bedste festbillede til dato:

Det vinder næppe priser med den simple-men-det-virker lyssætning (bounce mod loftet igen) og den rodede baggrund, men det at man kan se at hun smiler bredt, uden at kunne se hendes mund, mens hun danser med sin mand, det bærer hele billedet for mig. Kort efter kunne jeg tørne ind på mit hotelværelse efter et 12 timers shoot, 3½ timers kørsel hjemmefra. Eller... jeg kunne ikke tørne helt ind endnu: Jeg havde medbragt min lille Selphy dye-sub printer, så jeg lavede en stak prints af de bedste skud fra dagen, så de kunne se dem til morgenmaden. De vakte stor glæde har jeg senere fået at vide, så den kommer fremover med på shoots! Det er fint at kunne vise kunden billederne på kameraets display eller måske endda en laptop, men det er langt federe - ikke mindst for kunden - med print i hånden, lige på stedet.

Sorry - det blev til et langt indlæg om en lang dag. Hvis du har hængt på helt hertil kan jeg til gengæld afsløre at dette shoot blev det sidste hvor jeg blev nødt til at låne kamera nummer to... Der bliver afsendt en lille ting til mig i morgen og jeg må hellere gemme lidt plads til at skrive om den når den kommer...

Hader I ikke også bare lysstofrør når der skal fotograferes? De ulidelige møglys hvor man aldrig kan regne med andet end at hvidbalancen ryger ad helvede til med det samme de er med i billedet. Som regel har de også en sær, grønlig tone der sørger for at folk ser syge ud.

Men hov, hvad nu hvis der fandtes et sted hvor lysstofrørene kunne bruges som et aktivt element i billedet? Hvor de kunne blive en del af det grafiske udtryk og måske endda bidrage med noget positivt? Sådan et sted er der i Århus. En lille gyde/smutvej mellem to bygninger har det fedeste loft med langsgående planker i mørkt træ - og lysstofrør. Billedet øverst i indlægget er eksponeret så de lige er med som grafisk element, men ikke bidrager særligt til eksponeringen - den klares næsten udelukkende af de to 540EZ der skyder mod Adam fra hver side, vinkelret på kameraet, ca. 3 meter væk. Uden mods, zoomet til 105mm giver de et råt, hårdt lys der passer perfekt til den stemning jeg ville lave på billederne her.

Da jeg først begyndte at fotografere for min fornøjelses skyld syntes jeg at de åbne landskaber, havet osv var det bedste i verden. Nu elsker jeg at skyde i byen og bruge den som kullisse. Jeg skal helt klart tilbage til denne lille location, muligvis med en kvindelig model og skabe et billede hvor modellen står i kontrast til omgivelserne...

At skyde rå, meget grafiske billeder giver også mulighed for at bryde et par regler... F.eks. at bruge en ultra-vidvinkel (16mm på full frame) helt oppe i ansigtet på Adam, sætte hvidbalancen bevidst helt i hegnet og bruge hårdt lys.

På billedet her har jeg desuden brugt Ray Flash på en on-camera 580EX II, undereksponeret 2 hele stop, for lige at løfte de grelleste skygger og lave det runde catchlight i Adams briller. De flashes der var anbragt væk fra kameraet var naturligvis udrustede med Skyports og lad mig lige benytte lejligheden til (igen) at skamrose dem uhæmmet. Jeg har nu haft dem i over 1½ år, skudt langt over 10.000 fotos med dem og de har i alt fejlet mig lige præcis 0 gange når man fraregner de gange jeg ikke havde skubbet en flash ordentligt i sin hotshoe, glemt at tænde modtageren eller glemt at lade batterierne op. De virker bare. HVER eneste gang og rækkevidden er bestemt også i orden!

Min ellers sædvanligvis tro væbner måtte desværre melde afbud så jeg har en assistent for lidt lørdag d. 21 august (bonuspoint til mig for at være i god tid) i Glostrup.

Dine opgaver:

• Slæbe grej. Jeg er ikke en primadonna der ikke kan løfte noget selv, men jeg har for meget lort med til at slæbe det selv.
• Justere lys. Det hele går SÅ meget hurtigere hvis mine speedlites er stemmestyrede.
• Holde lys - Der er en overhængende risiko for at du kan blive VAL - Voice Activated Lightstand.

Du behøver ikke være prof ninjafotograf, men jeg har et par krav:

• Du skal kunne justere en 540EZ. Tryk på SEL og enten + eller - , sværere er det ikke.
• Du skal vide at hvis en flash står på 1/4 og jeg beder om at få den et stop opad, så skal den til 1/2, ikke 1/8
• Du skal have interesse for foto - men ellers læste du vel ikke med her...
• Det er en fordel hvis du kan løfte ting. Du behøver ikke være bodybuilder, men jeg slæber altid mere grej med end jeg selv skal slæbe

Jeg tilbyder

• Kontant betaling. Du bliver ikke millionær, men jeg forventer ikke du stiller gratis op
• Mulighed for at dyppe tæerne i de rørte vande der er bryllupsfotografering
• Kaffe. Vi skal helt klart have kaffe bagefter. Eller cacao hvis du hellere vil det. Fandme ikke te.

Skyd en mail på ssn@bagkameraet.dk hvis du mener det lige er et job for dig. Du kan naturligvis spørge løs alt det du vil undervejs, men det er et "live" bryllup, ikke et seminar om speedlites Alle de "hvorfor skal softboxen være der" spørgsmål tager vi over kaffe/cacao bagefter

Forestil dig at du er 300 km hjemmefra, i en by du kun kender fordi du har set dens navn på skilte. Du står i byens flotte gamle kirke med dit kamera og brudeparret er på vej ud af kirken. Dørene går op, det står ned i tove, det blæser og det er højst 10 grader udenfor. Forestil dig så at brudeparret vender sig mod dig og siger "Har du nogen gode ideer? Vi havde regnet med solskin."

Velkommen til Køge. Velkommen til Janni og Brians bryllup som jeg havde fornøjelsen af at fotografere for nogle uger siden. På vejen derover havde vi godt bemærket at vejret ikke var helt i top, men vi håbede på det bedste. Da vi ankom og havde fundet lidt frokost måtte vi dog indse at den oprindelige plan med flotte billeder i solbeskinnet græs foran Gammel Køgegaard nok næppe kom til at holde, så 400 kroner i Sports Master gjorde mig til ejer af en meget stor golfparaply - Den fik vi brug for.

Først lige lidt baggrundshistorie... Når jeg fotograferer et bryllup snakker jeg altid med parret forinden, lidt om hvem de er og hvordan de mødtes osv. Janni og Brian er en lidt sjov historie, så den slipper I ikke for Janni stod på den lokale Q8 tank og Brian blev ved med at komme rendende, ikke altid fordi bilen egentlig skulle tankes, men der var ligesom noget der fik ham trukket derhen... Til sidst overgav Janni sig og han fik hendes nummer - Nu er de gift

Da de så afslørede i kirken at de absolut ikke havde nogen regnvejrsplaner, så var der jo kun én "fornuftig" ting at gøre: Vi kørte på tanken! Janni om bag disken med stor hvid kjole og det hele og Brian som kunde. At dømme efter ansigtsudtrykkene på dem der kom ind på Q8 i Køge den lørdag er det vist ikke hver dag at en brud sørger for lynlotto...

Som det kan ses på billedet øverst i indlægget gjorde vi hvad vi kunne for at holde brudeparret tørre, men det betød ikke at vi selv slap for regnen. Halvtaget over benzinstanderne slutter lige præcis over mit kamera, du kan lige ane min 16-35 der stikker frem bag JP. Det betød at når dråberne på kanten af taget blev store nok til at falde ned, så dryppede de lige ned på min Skyport transmitter med et hørbart KLASK. Hver eneste dråbe lød som mindst 10 liter vand og jeg var sikker på at min ENESTE transmitter var færdig - For ikke at tale om mit stakkels 5D der ikke just er kendt for at være lavet til regnvejr. Men begge dele holdt - her er billedet vi fik ud af opstillingen øverst:

Janni venter utålmodigt på at Brian får tanket Jaguaren. Lige udenfor billedet er Jaguarens chauffør der holder øje med alt Brian foretager sig i nærheden af bilen. Forestil dig hvis  Jason Statham var 2 meter høj og bygget som Vin Diesel, med mimik som Clint Eastwood - Så har du en idé om hvordan chaufføren så ud. Vi var alle meget, meget forsigtige omkring bilen. Lyset på Janni er min højt elskede Lastolite EzyBox med en 540EZ monteret og JP som VAL (Voice-Activated Lightstand). Husker det som 1/4 power, i hvert fald med en ½ CTO gel på flashen og en lille plastpose som vejrforsegling. EzyBoxen er nem at styre, giver et lækkert lys og jeg bruger den efterhånden så meget at det er pinligt.

Da billederne på tanken var i kassen blev der hurtigt konfereret om location og Mikkel, en god ven af parret der var med til fotograferingen fandt sammen med gommen ud af at "den der gård bag den lukkede Netto" var den perfekte location. Lad mig her indskyde at jeg aldrig har oplevet en brud så cool som Janni. Mens jeg indvendigt var ved at blive religiøs for at have nogen at bede om hjælp til hvad der nødvendigvis måtte blive det mest kuldsejlede bryllupsshoot nogensinde sagde hun bare "Okay" og smilede. Ligesom hun gjorde da vi stod i kirken og fandt på at tage hen på tanken. Jeg havde regnet med at blive tævet ihjel med en brudebuket og evt. mit kamera, men hun tog det hele så roligt at jeg dårligt kunne gøre andet end at se hvad der skete og så ellers bare være kreativ...

Jeps, der kom golfparaplyen ind i billedet. (haha, sikken humor) Gården bag den lukkede Netto i Køge viste sig IKKE at være en læsserampe, 5 narkomaner og et par containere, men en brostensbelagt plads, omgivet af flotte gamle huse - sålænge man skød VÆK fra Netto, i hvert fald. Lyset her på billedet er 2 x 540EZ på fuld smadder i paraplyen, monteret med kina-diffusere for at få lyset blødt lidt op. Paraplyen er lige så kulsort på indersiden så den var ikke meget bevendt som reflektor. Jeg overvejer nu om den skal beklædes med hvidt stof indvendigt eller om jeg skal bukke under og bestille en 150cm Lastolite paraply. Udover de to flashes i paraplyen står JP i regnen (ligesom mig) til venstre for billedet, igen med Lastolite Ezybox, men denne gang ca. i hoftehøjde så vi kunne få lidt lys på parret og ikke kun deres hoveder. Jeg har også et billede uden tæppet, men det er desværre på højkant. Hvis nogen af Jer sidder derude og tænker "Ha, jeg klipper da let parret fra det ene billede over på det andet" så send ENDELIG en mail!

Jeg bliver nødt til lige at bruge et øjeblik på at rose grej. Brylluppet var min første "field test" af Cotton Carrier. 1Ds mk III i brystpladen, 5D i pistolhylsteret. Ude i regnen. Det er svært at se på billederne præcis hvor meget det regnede, men jeg har et (meget dugget) billede af JP da vi ankom til hotellet hvor receptionen skulle holdes. Han vil påstå det modsatte, men jeg var ca. 10% vådere end ham. Og det var mine kameraer også... Hver gang jeg skulle se på displayet om vi så nogenlunde fik det vi kom efter måtte jeg først tørre skærmen af med min jakke eller min skjorte. Tak til føromtalte Mikkel for at låne mig en tør skjorte senere.

Der var andet og mere end brosten i den skumle baggård - Der var et halvtag der dækkede over et par gamle hestevogne, 5 p-pladser, et cykelstativ og en vaskeægte kane. Nygifte i kanen? Oplagt mulighed! De havde bestemt ikke noget imod at pakke sig ind i mine medbragte tæpper og få varmen igen. Ezybox ind fra venstre (igen...) og en 540EZ gemt mellem forsæderne på Jaguaren, så jeg kunne lade de mindre pyntelige biler fade ud i mørket.

Efter hvad der indtil videre må betegnes som min bedste feberredning på et shoot gik turen til reception og fest på hotellet - Et skift til en tør skjorte, opstilling af lys til parbilleder (2 x paraplyer med 540EZ i hver) var det bare at skyde løs til taler og sange - Og med Cotton Carrier kunne jeg bevæge mig frit mellem bordene uden at gæsterne skulle frygte for flyvende kameraer...

Vi var på frem til midnat, en lang dag langt fra hjemmet, men det gav mig et par billeder jeg ikke ville have været foruden. F.eks. af den alt for seje bar på øverste etage af hotellet:

16mm på full frame er altså wiiiiiide! En rar ting når brudevalsen også skal skydes:

Tak til Janni og Brian for at vi måtte være med til Jeres store dag! Tak til Mikkel for lån af tør skjorte og tak til JP for at stå pænt i øsende regn med en softbox. Sidstnævte tog to dage om at tørre, jeg fatter stadig ikke at 5D og Skyports overlevede...

Update: Flere billeder her

"Hej Søren, kan du tage stemningsbilleder til vores firmafest?"
"Ja naturligvis! Hvor er det og hvor mange bliver I?"
"300 mennesker i et sort cirkustelt, kun oplyst af de kulørte spots på scenen"
"Wauv, skal jeg så sørge for isterninger i helvede bagefter?"

Sådan foregik samtalen dog ikke, men det kunne den lige så godt. Hvad der lød som en helt almindelig fotoopgave skulle vise sig at være en større udfordring end først antaget.

En virksomhed hyrede mig til at tage billeder til deres firmafest hvor de til lejligheden havde booket Zirkus Nemo, inkl. spisning i teltet under forestillingen, det var første gang Zirkuset havde prøvet det

Vi startede meget uskyldigt udenfor i det bløde aftenlys under træerne, men hurtigt rykkede folk ind i barteltet der bød på fadøl, popcorn... og mørke. Hvis du ikke har været i Zirkus Nemo kan jeg afsløre at deres telte er sorte, med enkelte røde partier - Når man så kombinerer det med kulørte lyskæder som belysning så begynder tingene at blive rigtig sjove for fotografen.

Jeg var naturligvis iført Cotton Carrier, den eneste fornuftige måde at bære 2 kameraer, ISÆR når der er mennesker omkring dig eller du skal skyde i længere tid ad gangen. Jeg var "kun" booket til 5 timer, men med to tunge kameraer kan 5 timer være lang tid.

Grejet jeg havde med var mit 5D mk I og så havde jeg lånt Adams 1Ds mk III, da jeg vidste at der nok ikke ville være voldsomt meget lys på mine motiver. Jeg var der primært for at fotografere gæsterne, men forestillingen skulle naturligvis også have et skud eller to. Det gav så en ny udfordring: Publikum sad i mørke, men scenen var belyst med en masse spots - Naturligvis i alverdens forskellige farver...

Jeg startede med 16-35L monteret på mit 5D og 135L monteret på 1Ds. Begge kameraer på ISO 1600 langt det meste af aftenen. Det lod mig gå fra 16 til 135mm på ca. 1½ sekund, ikke mindst takket være Cotton Carrier der gør at jeg lynhurtigt - og uden at skulle kigge - kan skifte mellem de to kameraer.

Efter pausen i forestillingen rokerede jeg objektiver så 16-35L kom til at sidde på 1Ds og min 50L kom på 5D. Jeg har snart haft 50L i et år og er stadig helt vild med den men i lørdags i Zirkusmørket var den simpelthen guld værd, her ville ingen af de andre Canon 50mm objektiver have klaret opgaven. 5D har det ikke godt med autofokus i mørket og der var så mørkt at 1Ds også begyndte at "hunte" lidt. Eksempel:

Her er et billede af bageste tilskuerrække under forestillingen. Det er aften, i et SORT og folk er kun oplyst af genskæret fra scenens spots. For at illustrere hvor mørkt der var, så er her lige billedets EXIF-data:

Canon EOS 5D
ISO 1600
50mm
F/1.2
1/13 sek

Der var MØRKT deroppe! Efter forestillingen blev det lidt mere humant, enten gik folk i barteltet, eller også dansede de i og omkring manegen:

Her er jo næsten direkte lyst i sammenligning! Nuvel, resten af teltet er kulsort:

Barteltet var til sammenligning meget bedre oplyst. Kulørte lyskæder langs siderne af teltet og lys fra køleskabe, skilte osv:

Jeg vil dog lige påpege at der var et utrolig godt argument for at opholde sig I det store telt: Michelle Birkballe.

Ikke kun et kønt ansigt, men en helt utrolig stemme. Areatha Franklin ville være misundelig! Sammen med Zirkusorkesteret leverede hun musikken til dansen og mange blev overraskede når den lillebitte lyshårede pige satte i gang med f.eks. "Lucille" og "Sweet home Chicago". Hvis du får chancen for at opleve Michelle Birkballe live, så tag den!

Det var en udfordring at skyde i så bælgravende mørke, men jeg synes faktisk det gik helt ok og måske netop derfor har jeg postet så mange billeder her i indlægget. Jeg fik trykket 1300 gang på de to udløsere på 5 timer, det blev barberet ned til 460 keepers som kunden fik og blev mægtig glad  for. Og jeg er ikke længere bange for mørket...

Flere billeder fra mørket i sættet her.

]]> http://www.bagkameraet.dk/2010/06/04/shoot-firmafest-i-m%c3%b8rket/feed/ 5 http://www.bagkameraet.dk/2010/05/11/travlhed-og-en-aflyst-tur/ http://www.bagkameraet.dk/2010/05/11/travlhed-og-en-aflyst-tur/#comments Tue, 11 May 2010 15:02:51 +0000 Søren http://www.bagkameraet.dk/?p=1556

Well, for at starte med noget positivt, så har jeg travlt. Det går desværre ud over bloggen og det skal jeg beklage på det kraftigste. Jeg skød et bryllup sidste weekend og udover de timer vi var på (fra 14 til 22) gik der også tid med forberedelse og ikke mindst med at barbere de 1100 fotos ned til 400 keepers, der så skulle efterbehandles og leveres til brudeparret - et sæt i farve og et sort/hvidt. Når det så er sagt, så var det en SUPER hyggelig dag med Kenneth og Pia. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser billederne fra dagen, for det stråler bare ud af dem hvor glade de er for hinanden, det er helt umuligt ikke at komme i godt humør af at være sammen med mennesker på netop deres bryllupsdag. Jeg har plukket lidt fra de 400 keepers og smidt dem i et sæt her. TAK til Kenneth og Pia for at være dem de er og for at lade os være med på deres store dag!

Derudover er vores hus sat til salg med alt hvad dertil hører af papirarbejde, fotos af huset og generel postyr. Er det nok? Næ, jeg er også lige startet i nyt job (Det gamle var et vikariat) som IT Operations Specialist (du må godt sige "nørd"). På lørdag går det løs igen, bryllupsklokkerne ringer i Køge, så vi rykker ud igen, noget vi vil gøre flere gange henover sommeren.

Og jeg skal også lige have lavet den Ray Flash Vs. Orbis test jeg har lovet! Og anmeldt den Cotton Carrier jeg har købt! Og de 4 Domke tasker jeg efterhånden har...

Men det er ikke positiv travlhed det hele... Den tur til London jeg var HELT oppe at køre over, det David Hobby seminar jeg var helt ekset over at komme med til har jeg måttet droppe at deltage i
Vi kunne simpelthen ikke få logistikken til at gå op, uanset om vi kørte eller fløj ville det tage uforholdsmæssigt lang tid at komme frem og tilbage fordi tingene passer så dårligt sammen. ØV! Men hvad, jeg tager til GPP næste år i stedet, som plaster på såret.

Jeg kom til at efterlyse biler i østjylland som ejerne ville stille op som fotomodeller... Der kom ca. en trillion trilliard henvendelser henover vinteren og i lørdags fik jeg så taget hul på bunken og skudt Mortens "let modificerede" VW Polo 6N. Til sammenligning er her et billede Morten tog da han lige havde fået bilen.

Vi hjemsøgte havnen i Århus, der udover at sørge for kulissen også lagde lige rigeligt med støv på den ellers nyvaskede Polo. Første location var en lagerhal hvor lyset var lidt nemmere at styre. Jeg eksponerede efter ovenlysvinduerne og bragte herefter bilen op igen med flash. En 540EZ på en boom henover bilen, i en reflekterende paraply. Herudover en nøgen 540EZ på hver side for at få et skarpt lys med masser af reflekser i metallakken.

Ude i den skarpe sol fandt vi en port der var perfekt som baggrund - og vi var kun en lille smule i vejen. Nøj det ville tage lang tid at finde locations hvis man spurgte om lov hver gang... En 540EZ på en håndholdt boom (Morten var en glimrende lysstand) henover motorhjelmen og så ellers sollys for resten af pengene.

Her er billedet undereksponeret et stop for at få en dybere blå farve i himlen og solen får lidt hjælp af en 540EZ på jorden der lyser bagskærm og fælg op.

Masser af vidvinkel, hårdt lys og beskidt tøj af at ligge på jorden - men en hyggelig lørdag eftermiddag! I alt 25 billeder blev det til i settet her.

Skoda Superb

I mit forrige indlæg bad jeg om hjælp til at beslutte hvilken modifier der skulle stå øverst på min indkøbsseddel. Det er nu afgjort: Lastolite Skylite vil blive indkøbt ASAP. Ikke kun fordi den vandt afstemningen med 37% af de afgivne stemmer, men også fordi jeg manglede den på et shoot dagen efter jeg oprettede afstemningen. AS Marketing havde booket mig til en lidt speciel opgave: At fotografere midterkonsollen i 7 forskellige biler hos SMC biler i Højbjerg (Århus). Hvorfor? Fordi AS Marketing forhandler Kenwood bilstereo til bilforhandlere og har podier stående i udstillingslokalerne. Ideen er så at der på podiet er påklæbet en film med et billede af et instrumentbord og i hvori der så er monteret et live Kenwood anlæg. Altså ikke bare en fesen radio, men denne model med navigation, dvd, usb, kgb og hvad det nu hedder alt sammen. Så kan kunderne se og prøve radioen i aktion og blive overbeviste om at deres nye bil ikke kan leve uden. I stedet for det anonyme (vidst nok Ford) instrumentbord der i øjeblikket er vist på podierne er ideen så at der på standen hos VW skal en film med print af et VW instrumentbord, Seat hos Seat og Skoda hos Skoda.

Jeg havde sagt ja til opgaven og tænkt at jeg da lige kunne bounce en flash op i loftbeklædningen og så var den potte ude... Ja hurra! Den plan styrtede til jorden med det samme jeg så det sorte velour der beklæder loftet i en VW Scirocco. Ny plan: Lys fra siderne! En Lumen8 F400 med gennemlysningsparaply blev placeret ved hver fordør. Resultat: Slagskygger fra rattet. Hvad så med en F400 på hvert forsæde? Reflekshelvede i kabinen, især VW Passat med børstet alu var sjov. Lamperne røg ud af bilen igen, tid til at være kreativ...

2 x F400, 2 x 540EZ, 1 x VAL

Her er opstillingen der endte med at virke bedst. En F400 ind ved passagersædet, gennem paraply, ½ power. En ditto F400 ind gennem venstre bagdør, tæt på fuld power. Førersædet blev lagt helt ned så det ikke var i vejen. Daniel fra AS Marketing fik lov at være VAL og holdt en 540EZ ved enten 1/8 eller 1/16 power afhængigt af bilmodellen, så der kom lidt lys ovenfra. Hvis man kniber øjenene godt sammen kan man se en flash mere inde i kabinen - Nok en 540EZ ved 1/8 power, pegende mod rattet og zoomet ind til 70mm. På den måde kunne jeg ramme de slemme slagskygger med kanten af lyset fra flashen. Den eneste ulempe var faktisk at jeg generelt fylder for meget når der skal skydes fra bagsædet i en bil.

Foto: Daniel Vesterskov

VW Golf Plus

Billedet herover er (så vidt jeg husker) fra en Seat Leon. I skulle have set mig komme ud og ind af Sciroccoen! Det øverste billede i dette indlæg er forresten fra en Skoda Superb - der  stod en stationcar version lige ved siden af den sedan jeg skød i og jeg prøvede at overbevise sælgeren om at det ville være 100% fair hvis han byttede den lige over med min Passat fra 1998. Jeg må til at blive bedre til det der Jedi mind trick...

Men hvad var det for noget ævl om Skylite panel i starten af indlægget? Mere end én gang drømte jeg om to ting: 1) At jeg havde mere end 2 timer til at nå igennem de 7 forskellige biler og at jeg havde haft et 1x2 meter Lastolite Skylite panel. Så ville jeg have sat kameraet på stativ (magic arm m. stand) mellem forsæderne og lagt deres ryglæn helt ned. Skylite ind gennem bagdørene og så ellers 4x speedlites pumpet igennem det, frem mod instrumentbordet. Så ved jeg det, næste gang en kunde ringer og beder mig fotografere midterkonsoller med fokus på en radio der skal redigeres væk.

Øv hvor ser min Blaupunkt radio da kedelig ud nu.

Men hvordan? Jeg vil gerne kunne lave lidt større flader af blødt og lækkert lys on location end min Lastolite Ezybox tillader mig. Den laver helt bestemt lækkert lys, men den er lidt svær at oplyse et helt brudepar med. I billedet herover kaster den et blidt skær over den let mellemfornøjede Marita, men til at oplyse flere personer er den lige lille nok. Jeg har derfor kigget en del på store (135cm og opefter) octaboxe på det seneste. Jo større lyskilde, jo blødere lys. Men problemet med store lyskilder er jo netop at de er - surprise - store. At samle og styre en 2 meters octa i en skov eller ved en sø i blæsevejr kunne jeg forestille mig vil blive spændende, måske endda lidt for spændende, for ikke at snakke om at lyse skidtet op. I nærheden af 230V er det jo intet problem, jeg monterer den på en af mine Lumen8 lamper og skyder løs, men speedlites vil nok skulle anstrenge sig for at fylde en stor octa med lys. Så uanset hvad, handler det om at finde det perfekte kompromis mellem stor lyskilde og mobilitet.

Jeg har kigget temmelig intenst på denne her. Den svenske virksomhed Creative Light laver softbokse og andre lysmods der skulle være en overordentlig god kvalitet til prisen. Bedre end "eBay" produkterne, men billigere end f.eks. Elinchrom, Bowens osv. Deres Octa kan fås i 150cm og 90cm udgaver og jeg arbejder på at få fingre i dem her i DK (Billigere end hos Goecker, der allerede sælger dem). Men problemet med octaer er at de ikke bare lige kan klappes ud med et TWANNNG som min Ezybox, men derimod skal samles. 8 metalstivere skal monteres i en metalring der så skal spændes på flashen. Yeah, det bliver sjovt ude i skoven...

Lastolite laver også deres Umbrella Box, der ganske enkelt er en reflekterende paraply med diffuserstof monteret. Så indviklet at betjene som en paraply, men da flashen sidder mellem paraply og motiv er det begrænset hvor tæt på motivet den kan komme. Stativ og flash vil også kunne ses i f.eks. catchlight. Lyset vil heller ikke kunne "styres" lige så godt som en octa el. softbox med grid.

En helt anderledes mulighed er Lastolite Skylite. Det er kort og godt stof spændt ud på en let aluramme og den supersimple konstruktion tiltaler mig, samtidig med at den får prisen til at se lidt høj ud... Men for pengene får man så 2x1 meter 1,25 stop diffuser der kan opbløde sollys eller bruges som diffuser for en eller flere lyskilder. Den passer også lige i en døråbning og kan bruges til at sætte udenfor vinduer. Jeps, jeg læser for meget McNally. Til et bryllup kunne man montere 2 eller 4 speedlites på tværstiveren og pege dem ned gennem stoffet, gerne "på kryds" så lyset får lidt mere vandring og dermed spredning inden det går igennem. Så skal min assistent "bare" holde den op og huske at vende den rigtige side mod brudeparret. Til gengæld kan præcisionen beskrives som "I light in your general direction" for nu at fejl-citere en fiktiv fransk soldat i en fantastisk film.

What to choose? Og nej, budgettet er pt. ikke til at vælge en af hver, så kom med dit input herunder!

Jeg fotograferede den sødeste og nemmeste baby i hele verden i lørdags. At fotografere børn, især de mindste af dem, er altid en udfordring, fordi man ikke kan forklare dem at nu skal de stå eller sidde der-og-der, smile på kommando og så lige kigge den rigtige vej. Men sådan var det ikke med Bertram. Ikke alene smilede han til mig uden problemer og accepterede at en stor grim fremmed mand kravlede rundt på hans gulv, han sad bare stille og roligt og glad - i en time.

Hvor mange af Jer har oplevet babyer der var glade en hel time ad gangen? OG sad stille imens? Selvom fremmede larmede rundt og stillede lamper op? Jeg fatter det stadig ikke. Hans forældre må kunne nogle tricks...

Bertram er fotograferet i sin egen stue med en hvid væg som baggrund. Underlaget er mine bruges-til-alt Ikeatæpper som jeg har en 8-10 stykker af. De kan maskinvaskes, de er bløde og lækre - og de er billige. Alle billederne er belyst på samme måde, med tre lyskilder. Til højre for kameraet er min Lastolite Ezybox, oplyst med en Lastolite Lumen8 indstillet et sted mellem 1/16 og 1/32 power, så i princippet kunne jeg sagtens have brugt en speedlite. Det gjorde jeg i venstre side, hvor en 540EZ ved 1/16 power blev skudt ind i en reflekterende paraply der både oplyste baggrunden og venstre side af Bertram. For at løfte skyggerne en lille anelse og give lidt glimt i øjnene brugte jeg min Ray Flash med en 580EX II monteret på kameraet, sat på 1/128 power. Ikke lys nok til at blive bemærket på billederne, men nok til at give catchlight og blødere skygger. Og med babyer der ER meget bløde gælder det om at have lys der passer til motivet

Da først lyset var skudt ind blev Bertram placeret på tæpperne og så var det bare at skyde løs, mens hans forældre hoppede rundt om os og skar ansigter og lavede sjove lyde. Måske den hyggeligste fotoopgave jeg har været på? Det eneste problem er nu at alle andre babyer jeg kommer til at fotografere vil virke sure og umulige når jeg sammenligner dem med supermodellen her.

Jeg fik 104 keepers på en times effektiv fotografering, et fuldstændig vanvittigt tal med et barn i denne størrelse. 11 af dem har jeg lagt i sættet her, resten er forbeholdt fotomodellen og hans familie