Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

16mar/11

Ny mand på skansen

Jeg har taget Sørens udfordring op, og meldt mig på skansen. Hvorfor? Fordi jeg elsker at lave billeder og jeg har alt for lidt tid til det....altså definitionen på en ægte hobby!

Allround fotografi er mit "speciale", da såvel portræt, landskab, action og eksperimenter rummer udfordringer og konstant mulighed for at forbedre mig.

Ansel Adams, Henri Cartier-Bresson er (naturligvis) vigtige fotografer at kende til og til daglig lader jeg mig inspirere af David duChemin, David Noton og Casper Tybjerg, samt Thom Hogan og Ken Rockwell's glimrende web-analyser.

Nå, men jeg er jo så Nikon mand - ikke religiøs, men sådan blev det nu engang. Jeg kan godt lide betjeningen og at det er godt kram. Talrige erfaringer fortæller mig også at gode billeder laves bag kameraet!! - et godt kamera + objektiv giver kun muligheden for gode billeder. "Se mig med mit nye DLSR, som altid kører på auto og JPEG er ikke lige mig", så er et compact -kamera fint nok.

Nu til lidt foto. Mit nyeste (jule)-projekt var eksperimenter med high-speed fotografi - ikke de sølle 1/8000 mit D2x kan præstere, men 1/25.000, som min SB-600 flash kan give på 1/64 skrald. På tv-køkken vis skal man bruge:

  • Et kamera med Bulb-indstilling
  • Et kamerastativ
  • En fjernudløser
  • En skål med vand (evt. iblandet frugtfarve)
  • En cherrytomat
  • Mørke (tilgængeligt i rå mængder på denne tid af året)
  • Tålmodighed og timing

Tricket er stor dybdeskarphed - sæt kameraet på f/16 på Bulb (husk at det skal være mørkt) og start eksponeringen. Når tomaten rammer vandet (her kommer tålmodighed og timing ind), så affyres flashen 1/25.000 og fryser alting, hvorefter du stopper eksponeringen igen.

Når du har gjort dette et utal af gange, har du (måske) fået et enkelt billede der giver en fed effekt. Hvis ikke, så starter du bare igen (tålmodighed igen).

Resultaterne kan ses her:

Jeg ser frem til en spændende tid her på bloggen.

/Peter

25jan/11

Hobby & McNally på tur!

Wow. David Hoby (Mr. Strobist) og Joe McNally på tour sammen... Men kun i USA, ØV!

Alene de øverste linier fra Q&A siden siger jo det hele:

Q:Seriously, are you two really traveling over 13,000 miles, on a bus, visiting 29 cities in 6 weeks? Why?

A:Yes. And because it is entirely possible that we are insane.

Q:So you will teach during the day, and then crash on the bus overnight?

A:We prefer the term "sleep" but, yes.

Q:Why a bus and all those road miles? Why not just take planes?

A:Have you ever tried to get all McNally's gear past the TSA?

Læs meget mere om det hele her - nu ved vi i hvert fald hvorfor de ikke kunne stille op til årets GPP i Dubai. Måske kommer der en Flash Bus world tour til Europa i 2012? Man kan kun håbe... $100 for at tilbringe en dag med de to er i hvert fald et røverkøb og jeg kan ikke forestille mig andet end at pladserne vil blive solgt i en rasende fart. Hvorfor koster det så meget for en flybillet til staterne?!?

1sep/10

Shoot: Linda og Michaels bryllup

IMGL9510
Thanh Nguyen foran Glostrup Kirke - staklen aner ikke hvad der venter ham...

Titlen på indlægget burde faktisk have været "Bryllup featuring Thanh", men nu har jeg endelig fået lavet det system med "Shoot: Blablabla" osv... :)

21. August var jo dagen hvor jeg manglede en assistent i Glostrup og jeg må sige jeg var overvældet over den respons jeg fik! Både på mails og her på bloggen, men jeg endte med at hive stakkels Thanh med på opgaven. Jeg skriver "stakkels" fordi jeg altid slæber ALTING med, i hvert fald med i bilen, men måske ikke altid bruger det hele... Jeg mødtes med Thanh foran kirken i Glostrup og første opgave blev at slå fast at det nu også VAR den rigtige kirke. Bedst som kirketjeneren har bekræftet at det er her Linda og Michael skal giftes fortæller han at vi lige skal passe på hvidbalancen fordi solen vælter ind fra højre side af kirken, men nede ved våbenhuset er der kun lys fra glødepærerne i lysekronen, så det skal nok blive sjovt. Lur mig om ikke han også var fotograf! Han kunne også lige give os et par pointers til præcis hvor man stod bedst for lige at få kirken "indrammet" af træerne. ALLE kirker burde have fotografer ansat.

DSC_9182
Undertegnede bi-jobber som hvidbalance-kalibrerings-kuppel når jeg ikke skyder kirker fra buskadset.

Glostrup kirke er ikke den største kirke jeg har været i, men relativt lys og meget enkelt udsmykket. Det gjorde det lidt nemmere for os og endnu engang var det 135L der var fastmonteret på mit 5D. Det objektiv er simpelthen SKABT til kirkebrug! Der var et skilt om at man ikke måtte fotografere under kirkelige handlinger, men da først alle gæsterne, heraf mindst 3 med spejlrefleks begyndte at knalde afsted med flash og det hele så kunne Thanh og jeg heller ikke dy os, så vi knipsede løs - dog uden flash.

IMG_9636_1
Er jeg den eneste der synes det ser ud som om gommen gerne vil videre nu?

IMG_9642
På vej ud

DSC_9290
På Thanhs billede her kan man se at jeg faktisk er 100% usynlig, en stor fordel for en fotograf.

Her var det rart at have en second shooter på i stedet for "kun" en assistent. Jeg kunne plante Thanh i den anden side af kirkeskibet, helt nede ved våbenhuset så han både kunne skyde fra en anden vinkel end mig, men også fotografere bruden når hun kom ind. Alt det gjorde han med sit Nikon D700 og ikke mindst Nikon 14-24mm. Jeg har været rigtig glad for min Canon 16-35mm F/2.8L mk II, indtil jeg loadede Thanhs billeder ind i Flickr... Er du da GAL det objektiv er skarpt! Her er lige hans skud af kirken:

DSC_9179

Det er selvfølgelig svært at se på web-udgaven, men i fuld opløsning er det fuldstændig vanvittigt. Vel ude af kirken var det tid til det traditionelle riskasteri og jeg landede mit helt klart bedste risskud nogensinde:

IMG_9667_1

Her er det 135L der IGEN gør sig fortjent til sin faste plads i grejtasken. Afsted det gik til receptionen - på den anden side af hovedvejen, i Glostrup Ungdomscenter. Et noget utraditionelt, men superfedt sted at holde receptionen!

IMGL9662

IMGL9652

Jeg skrev vidst "stakkels Thanh" gjorde jeg ikke? Der skulle tages billeder i en park i nærheden og jeg fik den stakkels mand til at bære min taske med flashes (Domke F-1X proppet til randen) og tasken med lysstande, paraplyer osv. Og endte med det simpleste setup jeg længe har brugt: 1 enkelt softbox skråt ovenfra, solen i ryggen af parret, sådan her:

IMGL9686_1

Billedet herover er skudt på 16mm med det ene kamera, et hurtig greb i det andet med 135L monteret og voila:

IMG_9707_1

Softboxen er en Lastolite EzyBox 60cm og jeg har før rost den groft, så det vil jeg ikke spilde megen tid på at gentage her. Det kan koges ned til: KØB DEN! Her er den brugt med en enkelt speedlite på ½ power så vidt jeg husker, men den klarer sig fint med større strobes også.

I parken var der et GIGANTISK træ vi var nødt til at bruge da vi var færdige på den lille bro:

IMGL9725

Bemærk Thanh til venstre - Jeg klonede ham væk på de billeder brudeparret fik, men her kan du se ham stå med 2x540EZ på fuld power, zoomet ind til 105mm og rettet mod brudeparret. Hvis vi gentager tricket med at zoome fra 16 til 135mm ser det således ud:

IMG_9732

De to flashes har punch nok til at trylle skyggerne væk fra parret under træet, selv på den afstand og i fuldt dagslys. Det perfekte havde været en 15.000 kroners Elinchrom Ranger på et 5 meter højt stativ, helt uden for billedet, men med to små speedlites og et clone tool kommer man langt ;)

Tilbage til Ungdomscentret var vi simpelthen nødt til at benytte en lille lav lædersofa i et KNALD rødt rum til at lave siddende parbilleder i stedet for de stående par vi har set så mange gange:

IMGL9815

Fedt at Linda og Michael - og ikke mindst allle bryllupsgæsterne - var med på den idé den tossede Jyde og hans indfødte sidekick kom på.

Endnu engang mange tusind tak til Thanh for hans hjælp og ikke mindst de suveræne billeder han bød ind med - her er lige et mere af dem:

DSC_9283 Sørg for at kigge forbi hans flickr konto her - Mon ikke han lige får uploadet et par billeder fra Glostrup snart? Pst, Thanh - Shoot now, chimp later ;)

Også tak til Linda og Michael for at lade os være med og for at betro os med opgaven at forevige deres store dag.

Til Jer der har meldt positivt tilbage på ideen om at lave et par flash workshops så kan jeg afsløre at jeg sammen med en der besidder umådeligt meget mere organisatorisk talent end jeg selv er gået i gang med den indledende planlægningsfase af to sådanne workshops. Det bliver noget med 8-12 personer MAX + 2 modeller, alt det grej vi kan skrabe sammen (vi prøver at trække et par virksomheder/forhandlere i benene også) og så ellers en hel dag dedikeret til fotografering, snak om lys, teknikker og grej. Prisen bliver gratis + frokost. Hold øje med bloggen, der kommer alt I skal vide og ikke mindst tilmeldingsmuligheder. Jeg kan dog allerede nu afsløre at det IKKE bliver i næste uge :)

Hvis du tager med skal jeg dog advare om at der er set en sodavandstyv på Sjælland der afleder folks opmærksomhed med sit kamera mens han plyndrer baren. Thanh fangede et billede af ham her:

DSC_9412_1

11aug/10

Shoot: Adam Revisited

IMG_9177

Hader I ikke også bare lysstofrør når der skal fotograferes? De ulidelige møglys hvor man aldrig kan regne med andet end at hvidbalancen ryger ad helvede til med det samme de er med i billedet. Som regel har de også en sær, grønlig tone der sørger for at folk ser syge ud.

Men hov, hvad nu hvis der fandtes et sted hvor lysstofrørene kunne bruges som et aktivt element i billedet? Hvor de kunne blive en del af det grafiske udtryk og måske endda bidrage med noget positivt? Sådan et sted er der i Århus. En lille gyde/smutvej mellem to bygninger har det fedeste loft med langsgående planker i mørkt træ - og lysstofrør. Billedet øverst i indlægget er eksponeret så de lige er med som grafisk element, men ikke bidrager særligt til eksponeringen - den klares næsten udelukkende af de to 540EZ der skyder mod Adam fra hver side, vinkelret på kameraet, ca. 3 meter væk. Uden mods, zoomet til 105mm giver de et råt, hårdt lys der passer perfekt til den stemning jeg ville lave på billederne her.

IMG_9236

Da jeg først begyndte at fotografere for min fornøjelses skyld syntes jeg at de åbne landskaber, havet osv var det bedste i verden. Nu elsker jeg at skyde i byen og bruge den som kullisse. Jeg skal helt klart tilbage til denne lille location, muligvis med en kvindelig model og skabe et billede hvor modellen står i kontrast til omgivelserne...

IMG_9181 At skyde rå, meget grafiske billeder giver også mulighed for at bryde et par regler... F.eks. at bruge en ultra-vidvinkel (16mm på full frame) helt oppe i ansigtet på Adam, sætte hvidbalancen bevidst helt i hegnet og bruge hårdt lys.

På billedet her har jeg desuden brugt Ray Flash på en on-camera 580EX II, undereksponeret 2 hele stop, for lige at løfte de grelleste skygger og lave det runde catchlight i Adams briller. De flashes der var anbragt væk fra kameraet var naturligvis udrustede med Skyports og lad mig lige benytte lejligheden til (igen) at skamrose dem uhæmmet. Jeg har nu haft dem i over 1½ år, skudt langt over 10.000 fotos med dem og de har i alt fejlet mig lige præcis 0 gange når man fraregner de gange jeg ikke havde skubbet en flash ordentligt i sin hotshoe, glemt at tænde modtageren eller glemt at lade batterierne op. De virker bare. HVER eneste gang og rækkevidden er bestemt også i orden!

20apr/10

London, Baby!

David Hobby, manden der måske bedre er kendt som Strobist annoncerede på sin blog (det er jo så strobist.com, for jer der er bedre til at løfte tunge ting end til at løse kryds og tværs) at hans årlige Get Out Of Maryland tour fører ham til England hvor han vil holde en serie en-dags seminarer om small flash, gode billeder i en fart med speedlites. Klassisk strobist. Øhm... undskyld? David Effin Hobby, in the flesh, et lille flyhop væk?

Seminarerne kommer til at handle om at arbejde med ambient og så bygge billedets look op med speedlites derfra. For at klemme endnu et filmcitat ind - med Samuel L. Jacksons udødelige ord: That's all there is to it, I'm going, I'm fucking going!

Prisen for en dag hvor formiddagen går med undervisning og eftermiddagen går med hands-on demo, spørgsmål, sparring osv med David Hobby, aka Sir David of The Speedlites, manden bag det største internet fotofænomen siden digitalkameraet, er £117,50 eller lige præcis 997,68 skatteplagede danske kroner. Og jo, der kommer en flyvetur oveni - RyanAir tager 89 kroner for at komme fra Tirstrup til Stanstead. Og retur... Eller ca. 1/5 af hvad det koster for at køre fra Århus til København og retur.

Jeg har købt billet til 22/5, seminaret i London. Der kan ikke være uendeligt mange pladser - de kan købes her.

Addiction...

Tasken er pakket ;)
15mar/10

Endnu en bog

Strobist.com har igen skubbet mig ud i noget snavs...

Det kan egentlig koges ned til "Mand laver flot lys på Penelope Cruz. Mand har skrevet bog om lys". Den meget forudsigelige reaktion er jo så at jeg stormer ind hos Amazon.co.uk og finder bogen til 122 kroner, inkl. levering. Mit eksemplar er bestilt, hvad med dig? Jeg har linket til listen over forhandlere, vælg selv den billigste. Jeg skriver en anmeldelse så snart bogen er modtaget og læst!

Nå, hvor lagde jeg den 2-meters octa...

8mar/10

Lækker reklame

Når man skal sælge noget der i sig selv måske ikke er det mest drønsexede, så gælder alle kneb. Når det er tapet der skal sælges er der flere måder at gøre det på. Man kan forholde sig sagligt, tage billeder der viser farver og mønstre og udsende det sammen med en beskrivelse af materialet. Man kan også gå HELT over i den anden grøft og hyre talentfulde reklamefolk og seriøst dygtige fotografer...

Jeg fotograferede tapet i lørdags (uden at påstå jeg hører til blandt de ovenfor omtalte), billeder og beskrivelse kommer når billederne er klar og clearet med kunden. Han viste mig en tapetbog fra firmaet "Hooked On Walls" og WOW! For det første var det en MEGA bog printet i den lækreste lækre kvalitet men billederne var simpelthen intet mindre end imponerende. Vi fik gode billeder i lørdags, men intet der kan sammenlignes med dem fra Hooked On Walls. Bemærk især serien Liquid Fantasy.

Hvor er det fedt at se et firma gå all-in med deres materialer og bakke et godt produkt op med en virkelig gennemført markedsføringsstrategi. Ifølge min kunde er deres tapeter ikke engang dyrere end konkurenterne. Om det virker? Tjah, lige nu får de omtale på den mindst tapet-relaterede webside i Danmark...

27nov/09

Skyd for den gode sag

Af blogosfærens kringlede omveje kom jeg forbi et velgørende projekt - Help Portrait. Verden over vil fotografer den 12/12 fotografere personer eller familier der ikke har det for nemt - printe billedet og forære dem det som en tidlig julegave. I stedet for ulandskalenderen er her en mulighed for at få brugt alt dit grej og talent til velgørenhed OG gøre en familie glad med et godt portræt af dem.

Jeg er desværre selv booket præcis den dag til et familieshoot ellers var jeg SÅ klar på ideen. Overvejer faktisk at finde en alternativ dag til formålet for jeg synes ideen er genial. Klik på banneret og meld jer til, der er pt. danske grupper i København, Århus og Odense men du kan selv oprette en ny hvis du synes det er i Østre Hakkelse der skal ske noget godt.

UPDATE: Jeg skød en mail til Baard hos Pixum og han svarede tilbage at Pixum gerne vil støtte op om arrangementet, med 25 stk. 30cm posterprint til hver deltagende fotograf!

19nov/09

Det seriøse portræt

Lad det være sagt med det samme: Netop portrætter som disse er noget af det der afholder mig fra at leve af foto, for de ER altså ikke det mest spændende i verden, men snarere et nødvendigt onde.

Jeg er jo som tidligere omtalt jobsøgende i øjeblikket og selvom jeg har en række billeder af mig selv, var der ikke lige nogen af dem der egnede sig til at sætte i et CV. (Medmindre jeg skulle søge en stilling som vampyr eller skovhugger) Jeg gik derfor endnu engang i samråd med Henrik og fik gjort noget ved sagen! Jeg havde en masse lys, Henrik havde en klap-ud-baggrund og en foto-egnet stue og vi havde begge tiden :)

Rundstykker er ved at være en torsdags-tradition for os og da de var ryddet af vejen begyndte vi at stille op...

IMG_2830

Fra venstre mod højre er her:

At bruge en af mine store strobes som main var et oplagt valg for mig, da den skulle trække det meste af læsset men opgaven kunne sagtens have været løst med en speedlite også, men så havde recycle-tiden været en hel anden. Den blev sammen med min Ezybox monteret på den lysstand jeg ville ønske jeg kunne købe nogen flere af... Manfrotto 420B. Stort og robust og ikke mindst med en boomstang så man kan "række ind over" når noget skal belyses. I den modsatte ende hang den medfølgende sandsæk som jeg har fyldt med ikke mindre end 9 kilo bly. Better safe than sorry!

For at få fyldt lidt lys i skyggerne fra softboxen blev der superclampet en speedlite til den modsatte ende af boomstangen, for lige at levere et hint af lys - 1/64 power blev der skudt ved. Samme setting blev brugt på den speedlite der lige giver et hint af lys på baggrunden, zoomet ind til 80mm for at koncentrere lyset lidt og give lidt spil i baggrunden. Effekten ses faktisk bedst på dette billede af Henrik:

IMG_2771

Han slår mig nok ihjel (igen) for at poste testbillederne, men hvad, jeg har haft et godt liv. Da jeg havde skudt lyset ind, med stakkels Henrik som prøveklud, fik han overrakt kameraet og dermed den tvivlsomme ære at trykke på knappen mens jeg stod i vejen mellem kamera og baggrund...

IMG_2823 Jeps, så træt ser jeg ud. Jeg har små børn. At jeg ser ud som jeg gør kan jeg jo ikke gøre det store ved, men nu har jeg da i det mindste et billede af mig selv jeg kan tillade mig at sætte på ansøgninger. Om det så gør en positiv eller negativ forskel ved jeg ikke, men så bliver de da i det mindste ikke forskrækkede ved en eventuel jobsamtale.

Og hvis jeg en dag får mig et job igen så skal jeg SÅ meget have købt mig en baggrund! Enten en smart twanng-folde-ud baggrund som Henriks eller noget rullesystem med stande, men en baggrund skal HELT klart købes ind. Stuen bliver til et studie lige pludselig og åbner et væld af muligheder. Ikke mindst kunne den være rar til de familie-shoots jeg laver, folk slapper altså noget mere af i deres eget hjem...

Det var alt for i dag, undskyld forskrækkelsen.

6okt/09

Kære assistenter

Til alle de second shooters og assistenter derude der piver over at løfte et Manfrotto 420B boomstativ med softbox og flash gennem en bæk eller at løbe rundt i et værksted og rette på lamper mens fotografen står stille og hygger sig... Hold op med at pive. Jeg så denne her på Strobist og ikke alene er videoen MEGA cool, men se lige hvad de gutter løber med i løst sand:

Living Magazine Cover & Spread - Outside Magazine from Alexx Henry on Vimeo.

Fedt koncept og VANVITTIG godt udført. Ikke mindst af staklerne der løber med lyset ;)