Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

Canon 50mm Shootout

Lad mig starte med at sige at denne artikel og denne test slet ikke var blevet til noget hvis ikke det var for det stadigt voksende foto-community (hvad hedder det på dansk?) der efterhånden er opstået i Danmark. Alene bloggen her har fast mellem 5- og 600 unikke daglige læsere og det er Jer der er skyld i at jeg i aftes kunne lave første del af en test af 3 af Canons 50mm objektiver. Tak til Frank der gav mig ideen, tak til Martin der lånte mig sin 50mm F/1.8, tak til Henrik der lånte mig sin 50mm F/1.4 og tak til Adam der lagde studieplads til.

Canon har i dag 4 forskellige 50mm objektiver i produktion, 50mm F/2.5 Macro og så de 3 vi tester: EF 50mm F/1.8 Mk II (795,-), EF 50mm F/1.4 USM (2495,-) og EF 50mm F/1.2 L USM (10.795,-). Makroen blev valgt fra til denne test da den mildest talt er en sjælden fugl på disse kanter og jeg derfor ikke havde mulighed for at låne en til test. Men hvad adskiller så de 3 andre? Altså udover de 10.000 kroner der er mellem F/1.8 og F/1.2... Det prøver jeg at finde ud af nu. Jeg har selv ejet alle 3 og er pt. indehaver af den suverænt dyreste, F/1.2 udgaven.

Testen

Vi lavede en opstilling i Adams studie, på et bord dækket med sort velour for at motiverne var klart adskilte fra baggrunden og underlaget, men alligevel med synligt mønster i baggrund og underlag. Min søns robot (Retrobot?) var hovedmotivet og der blev brugt det midterste AF-punkt til at fokusere på "uret" på brystet af robotten. Lidt foran robotten stod et af 4 stearinlys og bag ham var en Mountain Dew, resten af lysene, en LED-lygte (med 1 stop ND gel) og en guldfarvet reflektor, oplyst af lygten. Det gav os et motiv med detaljer og kontrast og en baggrund med masser af highlights og detaljer, uden det blev alt for forstyrrende. Rummet var oplyst af to studielamper, skruet ned på laveste blus. F/4 ved ISO 50 gav os en lukkertid på 1.6 sekund, så der var ikke voldsomt lyst. Billederne blev taget med mit 5D mk I, monteret på stativ og udløst med kablet fjernbetjening for at undgå rystelser. Mirror lock up blev dog fravalgt.

Der blev skudt (hvis muligt) ved F/1.2, F/1.4, F/1.8, F/2.0, F/2.8, F/4, F/5.6, F/8, F/11 og F/16. Alle billederne kan findes i fuld størrelse lige her. Der er ikke lavet nogen former for efterbehandling af testbillederne, kun konvertering fra RAW, uden sharpening eller andre justeringer.

Deltagerne

Når man står med objektiverne ved siden af hinanden kan man meget hurtigt mærke forskellen på de 3. F/1.8'eren er MEGET let og føles meget som plastic. Hvilket er fair nok da det ER lavet af plastic (og glas). Den manuelle fokusring er meget lille og kræver lidt fingerfærdighed at betjene ligesom autofokus er den langsomste af de 3 og noget støjende. Forestil dig et modeltog på vej op ad bakke med for tungt læs, cirka den lyd. Til gengæld er objektivet skarpt og med den relativt store blænde er det let at opnå tydelig adskillelse af motiv og baggrund. Når disse egenskaber kan findes i et objektiv til 795 kroner er det ikke så sært at det er et af de mest solgte Canon objektiver overhovedet. Det var det første objektiv jeg købte til mit 400D kit og det fik mig for alvor skubbet ud på fotogrejs-glidebanen.

Næste deltager er F/1.4 udgaven. Et kompakt objektiv, lidt større end 1.8 modellen og føles noget mere robust uden dog direkte at imponere. Autofokus er markant bedre end på 1.8'eren og noget mere støjsvag. Det skyldes USM-motoren der dog ikke er en ring-USM som på Canons andre USM-objektiver, men derimod "micro motor USM". Det er en lidt anderledes konstruktion der ikke er helt så hurtig og lydløs som ring-USM. Farver og kontrast er lidt bedre fra F/1.4 modellen der også er marginalt skarpere ved de største blændeåbninger. 50mm F/1.4 er det Canon objektiv med klart mindst kromatisk abberation og til en pris på 2495 kroner nok det mest begavede køb. Man får god autofokus, god konstruktion og skarpe billeder uden at skulle sælge sine organer. Alt dette i en kompakt pakke der kan findes plads til i enhver kamerataske. Ikke så mærkeligt at de ikke er til at opdrive på brugtmarkedet og MANGE har mailet og spurgt mig om min var solgt. (Det er den, Thomas vil IKKE sælge den igen!)

Sidste deltager i testen er det største, dyreste og tungeste af objektiverne: 1.2 L udgaven. Ikke mindre end 10.000 skatteplagede danske kroner skiller det fra F/1.8 versionen. Er det 10.000 kroner bedre? Nej. Er det 8300 kroner bedre end 1.4 udgaven? Nej. Hvorfor faen har jeg det så? Hvorfor er det monteret på mit 5D 90% af tiden og hvorfor har jeg sværget at jeg ALDRIG vil sælge det? Det er som Canons andre L-objektiver bygget utrolig solidt og sammen med vægten gør det at man ikke et øjeblik er i tvivl om at det nok skal klare alle de opgaver man kunne finde på at udsætte det for. Autofokus er hurtig, (i forhold til de andre 50mm objektiver. Den er ikke på niveau med f.eks. 24-70L)  lydløs og præcis takket være ring-USM og den manuelle fokus ring er stor og glider helt perfekt. Lækkerhedsfaktoren er helt i top, men det manglede nu også bare til den pris. Optisk er det brugbart fra F/1.2, skarpt fra F/1.8 og MEGET skarpt fra F/2.0. Over F/2.8 er det svært at se forskel på F/1.4 og F/1.2 udgaverne og når vi passerer F/4 er alle 3 objektiver lige skarpe.

Bokeh

En af de ting der er forskellige mellem de 3 objektiver er bokeh'en, altså måden de slører baggrunden ved store blændeåbninger. Det skyldes at blændelamellerne er forskellige på de 3. Det er dem der bestemmer hvor stort "hul" der skal være gennem objektivet og derved hvor meget lys der skal lukkes ind. På EF 50mm F/1.8 Mk II er der 5 blændelameller. Det gør at bokeh'en nærmest bliver 5-kantet og ikke helt så "blød" som på de andre. Men til 795 kroner er den nu helt fin og kan sagtens bruges til portrætter og andre situationer hvor man gerne vil have snæver dybdeskarphed.

Næste deltager er EF 50mm F/1.4 USM der med sine 8 blændelameller laver en blødere bokeh med 8-kantede highlights. Den kan virke lidt "rodet" hvis der er mange detaljler i baggrunden men er noget blødere end sin F/1.8 lillesøster. Ved små blændeåbninger får stearinlysene 8 takker som følge af de 8 lameller. Ganske logisk faktisk...

Sidst har vi EF 50mm F/1.2 L USM der ligesom F/1.4 udgaven har 8 blændelameller, men alligevel laver den suverænt lækreste bokeh af de 3. Hvorfor? Fordi lamellerne (som på de fleste andre L-objektiver) er afrundede. Det betyder at åbningen imellem dem danner en næsten perfekt cirkel, i stedet for en 5- eller 8-kant. Ved store blændeåbninger bliver baggrunden nu til et helt blødt tæppe af farver, nærmest et maleri af Monet, bare blødere og uden alle de damer med store hatte.

Skarphed

Alle 3 50mm objektiver her i testen er skarpe. 50mm F/1.4 er lidt skarpere end F/1.8 udgaven mellem F/1.8 og F/4. 50mm F/1.2L er lige så skarp som 50mm F/1.4, måske en halv procent skarpere mellem F/1.4 og F/2.0. Hvis du skal bruge et skarpt objektiv til portrætter kan du sagtens nøjes med 50mm F/1.8 mk II til 795 kroner. Billederne til testen er skudt mellem F/1.2 og F/16 og ligger lige her i fuld opløsning. Værsgo at gå amok med pixel peeping, men jeg vil påstå at i praksis, altså normale web-størrelser og print op til A4 er det ikke skarpheden der skiller dem fra hinanden. Grunden til min opgraderingssti fra 1.8 til 1.2 er alle de andre ting der kan siges om et objektiv: Farver, kontrast, bokeh, AF og byggekvalitet.

Kontrast og farver

Her begynder man at kunne se forskellen på de 3 objektiver. F/1.8 er lidt mere "mat" og "flad" i farverne end de to andre, dog er der ikke ret langt op til F/1.4 udgaven. Kontrasten er til gengæld bedre på F/1.4, men begge overgås af F/1.2 L når det kommer til kontrast og farver. Det skal dog bemærkes at netop de ting relativt let kan justeres i efterbehandlingen. Jeg er personligt helt vild med resultatet fra 50mm F/1.2L og det var da også det der sammen med bokeh'en fik mig til at smide den (store) pose penge for at opgradere til dette objektiv.

Konklusion

De 3 objektiver er tættere end jeg havde regnet med i denne test. Det er måske ikke den mest udfordrende opstilling, men jeg synes nu alligevel den illustrerer de væsentligste forskelle på objektiverne. Hvis vi ville teste AF kunne vi have valgt et motiv med mindre kontrast, men man kunne alligevel mærke forskel i hastigheden hvormed de 3 objektiver låste fast. Den synligste forskel på billederne er faktisk en lille detalje: De små highlights i bunden af sodavandsflasken, hvor lyset reflekteres. Her kan man ved F/4 tydeligt se hvilket af de 3 objektiver der er brugt. Okay, man skal se godt efter for at se forskellen på EF 50mm F/1.4 og F1.2L, men jeg kan se den. Måske fordi jeg har betalt næsten 11.000 kroner for sidstnævnte objektiv.

Skal du bruge et skarpt objektiv der også gerne må være kompakt, går du ikke galt i byen med nogen af de 3 50mm objektiver. Vil du forsøge dig med din første prime eller det første objektiv du køber efter kit-objektivet er Canon EF 50mm F/1.8 mk II det oplagte valg og du får utrolig megen værdi for pengene. Har du større krav til autofokus (især lyden af den) og byggekvalitet, så må der lidt flere penge op af lommen til Canon EF 50mm F/1.4 USM. Her får du også en pænere bokeh og bedre kontrast. Helt klart det bedste køb af de 3.

Hvis du er mere end almindeligt glad for suuuuuper blød, cremet bokeh og ikke gider bruge tid på at justere farver og kontrast, så er der Canon EF 50mm F/1.2 L USM. Her får du også et objektiv der er bygget som en tank (og vejrforseglet) samt den bedste autofokus ud af de 3. Til gengæld skal du altså have op til 10.000 kroner mere op af lommen i forhold til de to andre. Til sammenligning kunne du (næsten) købe et 7D og en 50mm F/1.8 for de penge 50mm F/1.2 L koster. Jeg elsker mit 50L, men hvis ikke det var fordi en pose penge dumpede uventet ind ad døren ville jeg nok stadig skyde med 50mm F/1.4...

Opdatering: Her er en lille tilføjelse der lidt tydeligere viser forskellen blændelamellerne gør.