Beøg vores arkiv

Hvor er det skide kamera og stativ når man lige har brug for det? Og hvem skulle have troet, at der var lige dén himmel på aften-tisseturen med hunden? Jeg oplever det oftere og oftere. Man står lige foran det perfekte motiv og det eneste man har er telefonen – eller man kører på motorvejen en tidlig morgen og Mosekonen brygger lystigt på et allerede smukt landskab. Men vi har travlt eller føler sig måske latterlige, når vi render rundt i kvarteret en sen aften med stativ og kamera mens man lufter hund – for tænk nu hvis der liiige var noget godt at tage billeder af…

Nå men jeg har kastet min interesse på HDR – High Dynamic Range imaging – som i bund og grund er at tage 3 eller flere billeder af samme motiv men optaget med forskellig blænde eller hastighed og blande dem sammen, så man får det bedste fra dem alle. Det kan være undereksponering af himlen og overeksponering af de mere mørke områder osv.

Nogle af de bedre til det er Trey Ratcliff og Brian Matiash som begge formår at tage i forvejen lækre billeder og gøre dem lidt bedre. Jeg har købt Trey’s kursus, som udover at være langt og meget amerikansk giver et super godt indblik i HDR. Det jeg synes er spændende er at med HDR kan selv et kedeligt motiv blive meget spændende. Også selv om man ikke lige bor på New Zeeland eller tæt ved noget andet ekstraordinært landskab eller aktiv vulkan…

Mine Canon kameraer har, til forskel fra de fleste Nikons, kun mulig for 3 brackets, og indtil videre er det nok, men når jeg bliver bedre til det, vil jeg nok gerne op i 5 eller 7, så detaljerne kommer lidt bedre frem. Jeg tumler lidt rundt med at fjernstyre kameraet med onOnes’s DSLR Camera Remote eller Triggertrap, men der er ikke noget af det, der virker godt nok endnu. Så det bliver bare kameraet selv, der gør arbejdet. Her i min spæde HDR start bruger jeg Photomatix og Perfect Photo Suite til at lave mine HDR billeder. Jeg håber snart at kunne præsentere nogle af dem. Billedet herover er taget i aftes med min iPhone 4s og kørt gennem Photomatix. Ikke helt rigtigt HDR men meget sjovt alligevel.

Treys video-tutorial som jeg har købt:

Stuck In Customs HDR Video Tutorial

 

 

 

 

 

Se dette webinar, hvor Brian tryller:

 

Hunden fik vist også tisset lidt…

 

  • Klaus Noergaard 28. jun 2012 Svar

    Hej.

    Jeg går selv meget op i hdr og har brugt det længe både til landskab og ejendomsfotografering. Jeg købte selv ikke for så længe siden Triggertrap’en, men er blevet slemt skufftet pga den ikke er særlig anvendelig til HDR i daglys. Problemet ligger i, at den SKAL stå i Bulb(pga at den skal variere lukkertiden i de 3, 5, 7 eller 9 skud) på kameraet og dette gør at lukkertiden ikke kan blive lavere end 1/20 sek eller der omkring alt efter modellen. Så derfor er den jo ikke til at bruge, da man jo skal have en meget hurtigere lukkertid til at gøre fx skyer i sollys mørke.

    Ved ikke om OnOne’s virker anderledes, da jeg ikke har prøvet den. Men den vil jeg da lige tjekke ud.

    Trey video’er, hangouts og nyhedsmails er jeg super fan af.

    Se eventuel mit HDR-set på flickr.

  • Kristian 28. jun 2012 Svar

    Hej Klaus,

    Super fede billeder du har der! Der satte du lige baren højt…
    (klik på Klaus’ navn for at se galleriet)

    Jeg er selv utilfreds med Triggertrap’en, men troede faktisk det var mig, der var tumpet og ikke kunne finde ud af det. Så tak for det…

    onOne DSLR Remote virker med at du kobler kameraet på din computer og så styrer det hele via din iPad eller iPhone. Det virker godt, men har ingen praktisk anvendelse, da det ikke lige er noget, man gør i marken.

    • Klaus Noergaard 28. jun 2012 Svar

      Hej Kristian.

      Tak skal du ha’.
      Ja, det virker ikke særligt hensigtsmæssigt, at den skal styres igennem computeren. Ellers har jeg længe tænkt på at købe Promote Control, men den ret dyr: http://www.promotesystems.com/products/Promote-Control.html

      Har selv 5dm2, men man kunne jo også investere i 3′eren, som gør disse triggere overføldig…

      Kan lige nævne at jeg bruger Sns-hdr til mine billeder. Virkelig godt program, men der er efterhånden så mange hdr programmer på markedet og de er alle gode.

  • [...] roder som tidligere nævnt lidt med HDR billeder, men føler mig begrænset af Canon’s normale indstillinger, der kun [...]

  • Navn (Påkrævet)

  • Email (Påkrævet, ikke offentlig)

  • Url (Ikke påkrævet)

  • Kommentar (Påkrævet)


5 + = 9