Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

1sep/10

Shoot: Linda og Michaels bryllup

IMGL9510
Thanh Nguyen foran Glostrup Kirke - staklen aner ikke hvad der venter ham...

Titlen på indlægget burde faktisk have været "Bryllup featuring Thanh", men nu har jeg endelig fået lavet det system med "Shoot: Blablabla" osv... :)

21. August var jo dagen hvor jeg manglede en assistent i Glostrup og jeg må sige jeg var overvældet over den respons jeg fik! Både på mails og her på bloggen, men jeg endte med at hive stakkels Thanh med på opgaven. Jeg skriver "stakkels" fordi jeg altid slæber ALTING med, i hvert fald med i bilen, men måske ikke altid bruger det hele... Jeg mødtes med Thanh foran kirken i Glostrup og første opgave blev at slå fast at det nu også VAR den rigtige kirke. Bedst som kirketjeneren har bekræftet at det er her Linda og Michael skal giftes fortæller han at vi lige skal passe på hvidbalancen fordi solen vælter ind fra højre side af kirken, men nede ved våbenhuset er der kun lys fra glødepærerne i lysekronen, så det skal nok blive sjovt. Lur mig om ikke han også var fotograf! Han kunne også lige give os et par pointers til præcis hvor man stod bedst for lige at få kirken "indrammet" af træerne. ALLE kirker burde have fotografer ansat.

DSC_9182
Undertegnede bi-jobber som hvidbalance-kalibrerings-kuppel når jeg ikke skyder kirker fra buskadset.

Glostrup kirke er ikke den største kirke jeg har været i, men relativt lys og meget enkelt udsmykket. Det gjorde det lidt nemmere for os og endnu engang var det 135L der var fastmonteret på mit 5D. Det objektiv er simpelthen SKABT til kirkebrug! Der var et skilt om at man ikke måtte fotografere under kirkelige handlinger, men da først alle gæsterne, heraf mindst 3 med spejlrefleks begyndte at knalde afsted med flash og det hele så kunne Thanh og jeg heller ikke dy os, så vi knipsede løs - dog uden flash.

IMG_9636_1
Er jeg den eneste der synes det ser ud som om gommen gerne vil videre nu?

IMG_9642
På vej ud

DSC_9290
På Thanhs billede her kan man se at jeg faktisk er 100% usynlig, en stor fordel for en fotograf.

Her var det rart at have en second shooter på i stedet for "kun" en assistent. Jeg kunne plante Thanh i den anden side af kirkeskibet, helt nede ved våbenhuset så han både kunne skyde fra en anden vinkel end mig, men også fotografere bruden når hun kom ind. Alt det gjorde han med sit Nikon D700 og ikke mindst Nikon 14-24mm. Jeg har været rigtig glad for min Canon 16-35mm F/2.8L mk II, indtil jeg loadede Thanhs billeder ind i Flickr... Er du da GAL det objektiv er skarpt! Her er lige hans skud af kirken:

DSC_9179

Det er selvfølgelig svært at se på web-udgaven, men i fuld opløsning er det fuldstændig vanvittigt. Vel ude af kirken var det tid til det traditionelle riskasteri og jeg landede mit helt klart bedste risskud nogensinde:

IMG_9667_1

Her er det 135L der IGEN gør sig fortjent til sin faste plads i grejtasken. Afsted det gik til receptionen - på den anden side af hovedvejen, i Glostrup Ungdomscenter. Et noget utraditionelt, men superfedt sted at holde receptionen!

IMGL9662

IMGL9652

Jeg skrev vidst "stakkels Thanh" gjorde jeg ikke? Der skulle tages billeder i en park i nærheden og jeg fik den stakkels mand til at bære min taske med flashes (Domke F-1X proppet til randen) og tasken med lysstande, paraplyer osv. Og endte med det simpleste setup jeg længe har brugt: 1 enkelt softbox skråt ovenfra, solen i ryggen af parret, sådan her:

IMGL9686_1

Billedet herover er skudt på 16mm med det ene kamera, et hurtig greb i det andet med 135L monteret og voila:

IMG_9707_1

Softboxen er en Lastolite EzyBox 60cm og jeg har før rost den groft, så det vil jeg ikke spilde megen tid på at gentage her. Det kan koges ned til: KØB DEN! Her er den brugt med en enkelt speedlite på ½ power så vidt jeg husker, men den klarer sig fint med større strobes også.

I parken var der et GIGANTISK træ vi var nødt til at bruge da vi var færdige på den lille bro:

IMGL9725

Bemærk Thanh til venstre - Jeg klonede ham væk på de billeder brudeparret fik, men her kan du se ham stå med 2x540EZ på fuld power, zoomet ind til 105mm og rettet mod brudeparret. Hvis vi gentager tricket med at zoome fra 16 til 135mm ser det således ud:

IMG_9732

De to flashes har punch nok til at trylle skyggerne væk fra parret under træet, selv på den afstand og i fuldt dagslys. Det perfekte havde været en 15.000 kroners Elinchrom Ranger på et 5 meter højt stativ, helt uden for billedet, men med to små speedlites og et clone tool kommer man langt ;)

Tilbage til Ungdomscentret var vi simpelthen nødt til at benytte en lille lav lædersofa i et KNALD rødt rum til at lave siddende parbilleder i stedet for de stående par vi har set så mange gange:

IMGL9815

Fedt at Linda og Michael - og ikke mindst allle bryllupsgæsterne - var med på den idé den tossede Jyde og hans indfødte sidekick kom på.

Endnu engang mange tusind tak til Thanh for hans hjælp og ikke mindst de suveræne billeder han bød ind med - her er lige et mere af dem:

DSC_9283 Sørg for at kigge forbi hans flickr konto her - Mon ikke han lige får uploadet et par billeder fra Glostrup snart? Pst, Thanh - Shoot now, chimp later ;)

Også tak til Linda og Michael for at lade os være med og for at betro os med opgaven at forevige deres store dag.

Til Jer der har meldt positivt tilbage på ideen om at lave et par flash workshops så kan jeg afsløre at jeg sammen med en der besidder umådeligt meget mere organisatorisk talent end jeg selv er gået i gang med den indledende planlægningsfase af to sådanne workshops. Det bliver noget med 8-12 personer MAX + 2 modeller, alt det grej vi kan skrabe sammen (vi prøver at trække et par virksomheder/forhandlere i benene også) og så ellers en hel dag dedikeret til fotografering, snak om lys, teknikker og grej. Prisen bliver gratis + frokost. Hold øje med bloggen, der kommer alt I skal vide og ikke mindst tilmeldingsmuligheder. Jeg kan dog allerede nu afsløre at det IKKE bliver i næste uge :)

Hvis du tager med skal jeg dog advare om at der er set en sodavandstyv på Sjælland der afleder folks opmærksomhed med sit kamera mens han plyndrer baren. Thanh fangede et billede af ham her:

DSC_9412_1

Kommentarer (12) Trackbacks (0)
  1. Fine billeder med herligt “sprøde” farver…!!
    Og fint fortalt historie oveni….
    Ps. Ja den er skarp den 14-24, men pas nu på kirken ikke vælter :)

  2. Rigtigt fin serie af billeder og fornøjelig historie! Workshop ideen lever kan jeg forstå og håber virkelig på at den bliver til noget og at der ikke mindst bliver tid til at deltage på den. Vi er sikkert mange der krydser finger…he he
    Tak for indlæget Søren.

  3. Fin serie bryllups billeder. Jeg går udfra, at på par billederne, at du har fjernet den forstyrrende kasse over deres hoveder på de endeligt billeder :)

  4. Linket til Thanh Nguyen’s Flickr profil virker ikke helt, men tæt på :)

  5. Hej Søren,

    Som altid en inspirerende historie og nogle fede billeder. Jeg er lige blevet opmærksom på at man kan få en Ezybox i 76x76cm den står meget højt på min ønskeseddel ;) (http://obt.dk/?type=produkt&id=1034&pgid=)

  6. Vi havde en sjov dag sammen og tak for de fine ord.
    Søren er super hyggelig at arbejde sammen med og han kan sit kram.
    Han var god til at snakke bruddeparret gennem shoot’et og ninja-hurtig til at eksponere blænde/lukketid i forhold til flash og naturligt lys.

    Kan kun anbefale at man holde øje med bloggen og melder sig til workshoppen som en af de første.

  7. Hej Søren

    Jeg VIL med på din workshop, kan jeg ikke tilmelde mig nu ;-)

    Jeg har lige købe Pocket Wizard TT1 mini, TT5 og AC3 Zonecontrollere, det er sgu godt nok sjovt at lege med. Men jeg er fuldstændig newbee, så du vil helt sikkert kunne lære mig en del.

  8. Tak for kommentarerne :)

    Farverne på billederne er dels fra Canon L men også fra Bibble. Først flueben ved “Perfectly clear” og derefter den look profile der hedder “wedding”, vælges i dropdown menuen lige under “Perfectly Clear”

    Workshop/Legedag er bestemt stadig planen, jeg har et par location-ideer til den jyske afdeling og Bo arbejder hårdt på den Sjællandske :)

  9. Jeg vil nu også gerne med til den workshop… og skal gerne medbringe et par MD som bestikkelse :-)

  10. Lige et spørgsmål mere :-) den der smarte click on bælte du har, hvor er det købt og har du muligvis et link til det søren….
    og til slut…super fed side du har herinde, syntes den er utrolig lærrerig , og er addet til favorite listen…og der bliver den fremover :-)

  11. Bæltet/vesten jeg har på er en CottonCarrier – som jeg har skrevet meget mere om her: http://www.bagkameraet.dk/2010/05/29/review-cotton-carrier/

    …og tak for ros!


Leave a comment

(required)

Ingen trackbacks endnu.