Shoot: Mortens Polo 6N
Jeg kom til at efterlyse biler i østjylland som ejerne ville stille op som fotomodeller... Der kom ca. en trillion trilliard henvendelser henover vinteren og i lørdags fik jeg så taget hul på bunken og skudt Mortens "let modificerede" VW Polo 6N. Til sammenligning er her et billede Morten tog da han lige havde fået bilen.
Vi hjemsøgte havnen i Århus, der udover at sørge for kulissen også lagde lige rigeligt med støv på den ellers nyvaskede Polo. Første location var en lagerhal hvor lyset var lidt nemmere at styre. Jeg eksponerede efter ovenlysvinduerne og bragte herefter bilen op igen med flash. En 540EZ på en boom henover bilen, i en reflekterende paraply. Herudover en nøgen 540EZ på hver side for at få et skarpt lys med masser af reflekser i metallakken.
Ude i den skarpe sol fandt vi en port der var perfekt som baggrund - og vi var kun en lille smule i vejen. Nøj det ville tage lang tid at finde locations hvis man spurgte om lov hver gang... En 540EZ på en håndholdt boom (Morten var en glimrende lysstand) henover motorhjelmen og så ellers sollys for resten af pengene.
Her er billedet undereksponeret et stop for at få en dybere blå farve i himlen og solen får lidt hjælp af en 540EZ på jorden der lyser bagskærm og fælg op.
Masser af vidvinkel, hårdt lys og beskidt tøj af at ligge på jorden - men en hyggelig lørdag eftermiddag! I alt 25 billeder blev det til i settet her.




6. april, 2010 - 09:28
Nogle fine billeder imellem, især det med bevægelse og nogle af dem fra lagerhallen.
Super lækkert med ovenlys vinduerne…
Et par af billederne er måske liiige tiltet lidt vel rigeligt
6. april, 2010 - 10:04
Til mit forsvar var der en ret stærk blæst den dag…
Jeg var helt tosset med de ovenlysvinduer og det bliver næste sidste gang jeg sniger mig ind i sådan en lagerhal!
6. april, 2010 - 13:21
Tror vist vinden er lidt kraftigere i Jylland end København så