HP Probook 5310M Review Part 2
Billedet herover er et screenshot af en afsluttet batchkø i Bibble 5, afviklet på min HP Probook 5310M under Ubuntu Linux 9.10. 154 RAW-filer (faktisk en frasorteret bunke - se det rystede eksempel!) fra mit 5D, sat i en kø der ender med at spytte JPG-filer ud i 1920x1200 pixel, med lidt sharpening for at være ond. De præcise indstillinger kan ses her.
Jeg er faktisk imponeret over den lille laptop. Den starter hurtigt, den er lækker at bruge og alt kører bare som smurt. 3D grafik er eneste undtagelse, men ellers cykler den bare derudaf, også når der skal redigeres billeder. Bibble 5 afvikles uden nogen problemer, men skæmmes desværre af en superirriterende bug: Cropping funktionen bruger OpenGL og Intels OpenGL drivere til Linux er ikke helt i top. Det gør det lidt problematisk for de rare folk hos Bibble Labs... De arbejder på højtryk, men indtil problemet er løst vil cropping i Bibble 5, under Linux og med Intel Grafikkort hakke lidt. Starter jeg maskinen i Win7 kører det som smurt.
Tilbage til batchjobbet og den rå regnekraft. Som sammenligningsgrundlag tog jeg de samme 154 frasorterede RAW-filer og sendte dem gennem det samme batchjob, men på min stationære computer. Intel Q9400 2,67GHz quad-core CPU, 4gb ram og en hurtig disk. Den blev specifikt bygget til Bibble 5 da Bibble 5 fra bunden er skrevet til at skalere liniært med antallet af CPU-kerner i maskinen. Har du en 16-core AMD cpu vil Bibble udnytte alle 16 kerner 100% og det er en af grundene til at de startede HELT fra bunden med Bibble 5, i stedet for at bygge videre på Bibble 4. Men nok snak, frem med tallene:
Samme billeder, samme batchjob - men 150 sekunder hurtigere, eller ca. 1 sekund mindre pr. billede. Det skal dog retfærdigvis siges at af en eller anden besynderlig årsag kørte den kun på 3 kerner under testen, så jeg burde kunne skære yderligere 25% af tiden. Jeg har før testet batch jobs på den og ved at Bibble 5 normalt kan sætte alle 4 kerner til 100% load.
Den eneste test jeg har kørt på den bærbare under Win7 er det enkle lille performance index:
Det fortæller mig egentlig kun hvad jeg godt vidste - 5310M er godt med, så længe vi ikke skal lave 3D grafik. Hvis nogen af Jer gerne vil se resultatet af en helt bestemt (gratis) benchmark på computeren, så sig til i kommentarfeltet så skal jeg nok lige få den kørt
Endelig konklusion
Let's face it, ingen af os er 100% objektive hele tiden og med vores værktøj skal tingene ikke kun være i orden teknisk set, de skal også være behagelige at bruge. Men hvad synes jeg om at arbejde på maskinen? Mit subjektive indtryk? Jeg elsker den. Siden jeg fik den har jeg tændt min stationære PC to gange. 1 gang for at rippe en ny DVD jeg havde købt og 1 gang for at teste det batchjob jeg nævnte i starten af dette indlæg. Alt andet er foregået på HP'en. Billedredigering, mail, surf, chat, musik osv. Den er behagelig at skrive på og skærmen er rigtig god. Jeg skal selvfølgelig have den kalibreret, men den ser godt ud og er behagelig at bruge i mange timer. Opløsningen på 1366x768 fordelt på de 13,3" passer mig fint, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere plads i højden, men det er den slags man må ofre når man vil have en kompakt maskine.
Jeg havde den med på et shoot i lørdags der viste sig at være mere end svært at belyse og her var det GULD værd at skyde tethered og se resultaterne på den bærbares skærm i stedet for den lille sørgelige 2,5" underopløste, underbelyste stump LCD der kalder sig skærmen på et 5D mk I. Vi kunne med det samme se de præcise resultater vi fik af lyssætningen og det var intet problem for maskinen at køre løs i 3 timer selvom vi havde skruet godt op for skærmens lysstyrke. Den er intet mindre end perfekt som kompakt on-location værktøj. Det var også rart for kunden at kunne kigge med "live" og se hvordan tingene skred frem, noget der er mere end svært på en 2,5" skærm, især når den er trykket op mod fotografens næse...
Der er dog én ting der siger mere om den lille HP end alle mine tests og superlativer: Jeg har solgt den stationære. Den computer hvor jeg omhyggeligt udvalgte hver eneste komponent til god og lydløs ydelse i Bibble 5 er nu hos sin nye ejer. Jo, den kan knuse data hurtigere end den lille laptop, men den er meget svær at tage med i sofaen. Eller med på et shoot. "Availability" er muligvis en af de største styrker ved bærbare computere og efterhånden kan de fås med fornuftig ydelse OG fin batteritid uden de bliver til monstre der kræver egen trækvogn og høreværn. 1 sekund ekstra pr. billede når jeg laver batchjobs kan jeg sagtens leve med til gengæld for at kunne lave de batchjobs mens jeg sidder i sofaen eller mens jeg står hos kunden. Alle data bliver så back'et up til min NAS der igen spejler billederne videre til en anden NAS, 80km væk, så der skal mere til end bare brande og indbrud før jeg mister billeder.
Hvad sker der her?
RABATKODER
Ekstra plads hos Dropbox: Klik her - Så får både du og jeg 250mb ekstra plads :)
Fremkaldelse hos Pixum
NY KODE
50 kroners rabat på fotobøger
724DF653528D531
1. 50 Gratis Prints for nye kunder (25 gratis prints + 25 gratis prints i velkomstbonus til nye kunder), i tillæg fragt og eksp.
Gyldig til: 31.03.10
Rabatkode: 37a93-ba3cc-d7da3
2. 5 x 20cm gratis plakater / store prints (i tillæg fragt og bearb.)
Gyldig til: 31.03.10
Rabatkode: 4899b-d764b-876fd
Sider
Seneste kommentarer
- finn til Mit grej: Canon EOS 5D Mk I
- Fotograf Asmussen til Artikler
- Fotograf Asmussen til Nu officielt på pause på ubestemt tid
- Anders Bagnegaard til Hvor skal man handle?
- Claus Lillevang til Cactus Triggers V5.
- Kasper Løftgaard til Uffe Weng: En fotograf du bør kende
- brunch i København til Nu officielt på pause på ubestemt tid



9. marts, 2010 - 21:53
Tak for en god review. Jeg har selv netop købt Bibble 5 pro da jeg opdagede at de lavede det til linux. Det er en del anderledes end Lightroom som jeg normalt har brugt (under windows/vmware), så kunne godt bruge lidt tutorials eller lignende. Kan du anbefale nogen – gerne som video hvis noget sådanne findes
3. april, 2010 - 17:39
Hej – fedt review. Dog er jeg lidt uforstående over for det problem med Bibble du snakker om.
Jeg kører Bibble 5 Pro på min Timeline med Intel-overall på Ubuntu x86-64 og det kører smooth.?
3. april, 2010 - 19:15
Huh? Også med cropping? Hvilket Intel grafikkort har du i da?
3. april, 2010 - 20:01
Måske jeg må trække følehornene til mig igen – jeg har lige testet det på en frisk Lucid Beta 1 og det kører ikke helt så smooth som på min Desktop-maskine.
Jeg har måske bare ikke lagt mærke til det tidligere da jeg sjældent bruger Bibble på den bærbare.
Men vil det sige, at det er Intel’s skyld så at sige? Jeg har 4500 grafik på den.
1. juni, 2010 - 20:32
Tak for dine review, jeg tror ikke jeg selv havde fundet “dyret”, hvis ikke du havde lagt et godt arbejde i dette review. Jeg har selv købt én og er suuuper tilfreds, den spiller max. Jeg købte modellen WD790EA og med en Lucid Lynx i maven fungerer alt uden tweaking af nogen art (også lyden).
Designet er faktisk langt mere lækkert end dine billeder giver den credit for, den får en Thinkpad til at være plastisk argtig til sammenligning. Det helt sikkert et køb med “value for money”.
1. juni, 2010 - 22:31
Fedt at det kunne bruges!
Og ja, den er MEGA lækker i virkeligheden, jeg er stadig helt ekset med min. Hvis du vil gøre noget virkelig godt for dig selv og din nye laptop så prøv at smide en SSD i den – NØJ det kører godt! Fra grub til desktop tager min 8.8 sekunder, det er da meget pænt…