Lækker reklame

Når man skal sælge noget der i sig selv måske ikke er det mest drønsexede, så gælder alle kneb. Når det er tapet der skal sælges er der flere måder at gøre det på. Man kan forholde sig sagligt, tage billeder der viser farver og mønstre og udsende det sammen med en beskrivelse af materialet. Man kan også gå HELT over i den anden grøft og hyre talentfulde reklamefolk og seriøst dygtige fotografer…

Jeg fotograferede tapet i lørdags (uden at påstå jeg hører til blandt de ovenfor omtalte), billeder og beskrivelse kommer når billederne er klar og clearet med kunden. Han viste mig en tapetbog fra firmaet “Hooked On Walls” og WOW! For det første var det en MEGA bog printet i den lækreste lækre kvalitet men billederne var simpelthen intet mindre end imponerende. Vi fik gode billeder i lørdags, men intet der kan sammenlignes med dem fra Hooked On Walls. Bemærk især serien Liquid Fantasy.

Hvor er det fedt at se et firma gå all-in med deres materialer og bakke et godt produkt op med en virkelig gennemført markedsføringsstrategi. Ifølge min kunde er deres tapeter ikke engang dyrere end konkurenterne. Om det virker? Tjah, lige nu får de omtale på den mindst tapet-relaterede webside i Danmark…

2 tanker om "Lækker reklame"

  1. Tja, hvis ikke det var fordi du nævnte det skulle være tapeter, så kunne det for mig have været en stak modelbilleder. Jeg får ikke lige associationer i retning af tapet.

Der er lukket for kommentarer.