Jeg tog kamerataskerne med da jeg vaskede oliedamperen i aftes (Halv pris efter 21…) fordi jeg havde et billede i hovedet jeg lige ville prøve. Det viste sig at ideen var langt bedre da den blev udtænkt i sofaen, for da jeg først kom ud i 3 graders frost og hvad der føltes som polarvind af stormstyrke, så gik det MEGET stærkt med at udføre ideen! Jeg ville have brugt tid på at gel’e mine flashes, så deres meget kolde lys blev balanceret med det meget varme lys fra gadelamperne. Den plan blev droppet og i stedet har jeg nu besluttet at det hele tiden var meningen at opnå netop dette farvespil i billedet.
Billedet er egentlig simpelt nok. Kamera fra en lav vinkel så bilen (der burde sænkes…) ser stor og truende ud, F/11, ISO 50 og 30 sekunders lukkertid. På forsæderne ligger to 540EZ der fyrer ved 1/4 power – udløst med Skyports, jeg havde transmitteren i lommen – og bilen er lyst op dels af gadelamperne og dels af min 580EX II som jeg gik en tur rundt om bilen med og fyrede af ved 1/4 power også. Den kan ses i billedet, som den fine blå stjerne ved forruden :)
Nøj hvor jeg glæder mig til sneen er væk så der kan komme nogen lidt federe biler foran kameraet… der er jo også en car rig der skal i sving.
Jeg synes faktisk det fungerer meget godt, men det kan da godt ske at jeg skyder et lignende billede en dag hvor lyskilderne er balanceret så de passer sammen…


