Allernyeste, 5 år gamle teknologi
Canon har i dag annonceret 3 nye WFT - Wireles File Transmitter - enheder. Til 1D mk IV, 5D mk II og 7D. De kan det samme som alle Canons andre trådløse enheder og du kan bruge din computer til at betjene kameraet via trådløst netværk, inkl. remote live view. Det er mega cool, ingen tvivl, men til en pris på 8200 kroner skal man virkelig have behovet for det.
Grunden til overskriften er at jeg undres... Ikke alene får du lov at betale en formue, der er god plads til forbedring. De nye greb kører nemlig 802.11 A/B/G - altså maksimalt, under optimale forhold og med rygvind ned ad bakken, 54 mbit. 54mbit pr. sekund betyder 6,75 megabyte pr. sekund. Et RAW billede fra 5D mk II fylder ca. 25 megabyte så i bedste fald vil det tage lige under 4 sekunder pr. billede der skal overføres. Det lyder ikke af voldsomt meget, men jeg ville nå at få fnat af at sidde og vente. Især når der findes en lille ting der hedder 802.11N - 300mbit i stedet for de 54mbit som G standarden kan klare. Nu er det pludselig 37,5 megabyte i sekundet vi snakker med, og så kan et 25 megabyte billede overføres på under et sekund.
Jeg ved godt at wireless funktionen ikke skal bruges til at burste billeder i timevis og forlange dem leveret øjeblikkeligt, med samme hastighed som de skrives til kortet. Jeg er bare godt gammeldags muggen over at Canon ikke, i en klump plast og transistorer til Otte tusinde to hundrede kroner kunne implementere en wlan chip der var 50 cent dyrere og så 6-doble hastigheden. Det svarer lidt til hvis de lancerede 1D mk IV og kun lod det understøtte CF-kort op til 2Gb.
Surt opstød, sorry, men min indre nørd blev irriteret. Hele pressemeddelelsen er her.
Når alt dette er sagt kunne det være sjovt med et WFT-E1A til mit 5D - hvis det kostede 1000 kroner. Det understøtter også 802.11G, så knap 2 sekunder pr. 12,7mp billede jeg skyder. Min pointe med brokkeriet var bare at de lancerer noget nyt og svinedyrt der SÅ NEMT kunne have været meget bedre.
8. januar, 2010 - 11:58
Jeg forstår godt at du undrer dig, især når man tænker på at det er store datamængder der skal overføres. Og 802.11N har da alligevel eksisteret i noget tid!
8. januar, 2010 - 12:01
Problemet er vel at N standarden vel ikke andet end liiiige er blevet godkendt som standard. Mener at det var i sidste kvartal sidste år de blev enige om hvordan den skulle skæres.. Men ja, så kunne man have ventet et ½ år eller satses på det N som virkede mest sandsynligt…
8. januar, 2010 - 12:03
Der har jo været N-chips ude i årevis – at trimme dem til den vedtagne standard kan vel ikke tage dem over et halvt år?
8. januar, 2010 - 14:47
Hvad med et EYE-FI kort ? der fåes CF adaptor til også er det bare at smide det i kameraet, så bliver billederne skudt over på pc’en over det trådløse net.. deres dyreste pro kort på 4 gb koster under 1000 kr… ved dog ikke om det understøtter 802.11N…