Det var ikke mensa…
...da her var indbrud igår:

Beklager billedkvaliteten, min Nokia 5630 er ikke det bedste kamera jeg har.
Vi kom hjem efter at have shoppet julegaver hele dagen og fandt badeværelsesvinduet brækket op og hele huset gennemrodet. Great... De tumper har taget 4-5 DVD-bokse nogle af konens smykker og et lommeur jeg havde arvet efter min far. TV, anlæg, bærbare og stationære computere havde de ikke rørt. Og den der klump på hjørnet af skrivebordet har de heller ikke syntes var interessant. Det kan være svært at se på billedet, men det er såmænd mit 5D med 50L og 580EX II monteret. Den grå pose ved siden af er min 16-35L mk II og nederst til højre kan I se håndtaget til den lens case der indeholder 70-300 DO IS USM jeg er ved at sælge. Min Domke F-1X var blevet gennemrodet men intet manglede. Studieflashes havde de heller ikke rørt. Et Sony videokamera til 1700 kroner havde de taget med sig, men efterladt opladeren - selvom de havde rykket den ud af skabet.
Der er nok en grund til de ikke har et arbejde så de selv kan købe deres julegaver...
Anyways: Kameragrejet er nu opbevaret noget mere sikkert og alarmen er på vej. Huset vil ikke blive forladt før alarmen er installeret. Og så snart jeg har ro på tingene mht. job osv så vil vi indlede jagten på alarm nummer to. En stor alarm der siger VOV.
UPDATE: Har lige opdaget at de kraftedme har taget juniors kamera - Canon Powershot G2. Nu er far vred.
9. december, 2009 - 20:19
Hold da kæft, nej de har sgu ikke været for kloge. du må have dig en stor frådende Chihuahua hurtigst muligt.
bittert med din far ur, håber i kommer godt gennem julen alligevel.
Mvh Morten
10. december, 2009 - 09:34
BÅT-nakker! Er de!
Kender det alt for godt det med at få stjålet arvegods… Man bliver sur, gør man – men godt I kigger fremad
10. december, 2009 - 09:41
Julen er desværre også højtid for den slags. Har selv været forskånet indtil videre, men mine forældre mistede alle arvesmykkerne i lørdags (og et 3Mpix. sony kamera), Men alt den moderne elektronik havde del ladet stå. Røvhuller.
10. december, 2009 - 11:10
Jeg kan kun anbefale alarm no.2 (Schæfer)min var meget anvendelig,da en prøvede her. Han havde vist ikke samkvem med konen længe efter.
10. december, 2009 - 11:25
Mogens: Lurer faktisk på en Schæfer-alarm, min søn var i dagpleje i et Schæferhjem og blev passet af Demi: http://www.kloverhorn.dk/demi%2024-02-08%20komp.jpg
100% vidunderlig hund der sørgede for at ingen kom uindbudt ind til ungerne.
10. december, 2009 - 12:05
Ja ! smuk og meget brugbar alarm HI-HI.
mvh.Mogens
10. december, 2009 - 12:07
Hvis du vælger schæfer,så gør dig selv og familien en tjeneste,GÅ til træning med den.
10. december, 2009 - 12:52
Uanset valget af race skal en hund (og dens ejer) trænes. Det gælder især når det er hunde over knæhøjde
Det ville også være synd og skam ikke at lade sådan en hund arbejde og få brændt noget energi af!