Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

Det seriøse portræt

Lad det være sagt med det samme: Netop portrætter som disse er noget af det der afholder mig fra at leve af foto, for de ER altså ikke det mest spændende i verden, men snarere et nødvendigt onde.

Jeg er jo som tidligere omtalt jobsøgende i øjeblikket og selvom jeg har en række billeder af mig selv, var der ikke lige nogen af dem der egnede sig til at sætte i et CV. (Medmindre jeg skulle søge en stilling som vampyr eller skovhugger) Jeg gik derfor endnu engang i samråd med Henrik og fik gjort noget ved sagen! Jeg havde en masse lys, Henrik havde en klap-ud-baggrund og en foto-egnet stue og vi havde begge tiden

Rundstykker er ved at være en torsdags-tradition for os og da de var ryddet af vejen begyndte vi at stille op...

Fra venstre mod højre er her:

• Lastolite Lumen8 F400 med Lastolite Ezybox softbox som main
• Manfrotto 420B boomstand
• Canon Speedlite 540EZ som fill
• Canon Speedlite 540EZ som baggrundslys

At bruge en af mine store strobes som main var et oplagt valg for mig, da den skulle trække det meste af læsset men opgaven kunne sagtens have været løst med en speedlite også, men så havde recycle-tiden været en hel anden. Den blev sammen med min Ezybox monteret på den lysstand jeg ville ønske jeg kunne købe nogen flere af... Manfrotto 420B. Stort og robust og ikke mindst med en boomstang så man kan "række ind over" når noget skal belyses. I den modsatte ende hang den medfølgende sandsæk som jeg har fyldt med ikke mindre end 9 kilo bly. Better safe than sorry!

For at få fyldt lidt lys i skyggerne fra softboxen blev der superclampet en speedlite til den modsatte ende af boomstangen, for lige at levere et hint af lys - 1/64 power blev der skudt ved. Samme setting blev brugt på den speedlite der lige giver et hint af lys på baggrunden, zoomet ind til 80mm for at koncentrere lyset lidt og give lidt spil i baggrunden. Effekten ses faktisk bedst på dette billede af Henrik:

Han slår mig nok ihjel (igen) for at poste testbillederne, men hvad, jeg har haft et godt liv. Da jeg havde skudt lyset ind, med stakkels Henrik som prøveklud, fik han overrakt kameraet og dermed den tvivlsomme ære at trykke på knappen mens jeg stod i vejen mellem kamera og baggrund...

Jeps, så træt ser jeg ud. Jeg har små børn. At jeg ser ud som jeg gør kan jeg jo ikke gøre det store ved, men nu har jeg da i det mindste et billede af mig selv jeg kan tillade mig at sætte på ansøgninger. Om det så gør en positiv eller negativ forskel ved jeg ikke, men så bliver de da i det mindste ikke forskrækkede ved en eventuel jobsamtale.

Og hvis jeg en dag får mig et job igen så skal jeg SÅ meget have købt mig en baggrund! Enten en smart twanng-folde-ud baggrund som Henriks eller noget rullesystem med stande, men en baggrund skal HELT klart købes ind. Stuen bliver til et studie lige pludselig og åbner et væld af muligheder. Ikke mindst kunne den være rar til de familie-shoots jeg laver, folk slapper altså noget mere af i deres eget hjem...

Det var alt for i dag, undskyld forskrækkelsen.