1D mk IV: Som forventet

Det er første gang i lang tid jeg har tænkt "tjah, sådan skal det vel være" om et nyt spejlrefleks, men Canons seneste skud på stammen, EOS 1D mk IV, er 100% som man kunne regne med det ville blive.
- Ny 16mp 1,3 crop sensor
- Helt ny AF - 45 punkter, heraf 39 crosspoint
- Dual Digic IV
- 10 FPS
- Full HD video
- 3.0" "Clearview II" skærm, 920K pixel
- ISO 50 til 102.400
Ingen revolution, men fornuftig (tror jeg) evolution. At man har valgt at holde sig på 10 FPS selvom Nikon er hurtigere må hænge sammen med valget af 16mp. Det er immervæk noget data der skal tygges og jeg tror ikke jeg har set nogen 1D mk III ejere der pev over hastigheden. De har til gengæld pevet en del over autofokus, men den er helt ny og meget forbedret i Mk IV. Det står der i hvert fald i Canons pressemeddelelse
ISO 102.400 lyder fuldstændig bimlende sindssygt og er da også kun tilgængeligt som "H3" setting, altså den højeste af 3 "software" ISO settings. Det betyder at billedet bliver skudt 3 stop undereksponeret og så løftet i kameraet for at få hvad der svarer til ISO 102.400. Jeg kunne godt tænke mig at se ISO støjen fra en 16 megapixel crop sensor der skyder ved ISO 12.800 og herefter bliver lysnet 3 stop. Hvis de kan få brugbare billeder ud af det er jeg direkte imponeret.
Canon har gjort det nødvendige for at holde på de professionelle kunder, men så heller ikke mere end det. Forstå mig ret, jeg er slet ikke i tvivl om at det er et fantastisk kamera de her har sendt på gaden, men kom nu Canon, hvor er kaffemaskinen? Hvor er de elektroniske matskiver der lige projekterer grid eller split prism som du har lyst? Hvorfor er her ikke elektronisk vaterpas som 7D? Eller speedlite kontrol som 7D? Nåja - I skal jo også kunne sælge 1Ds mk IV...
23. oktober, 2009 - 11:34
Jeg er heller ikke helt sikker på at jeg forstår ISO-kapløbet, men det kan være at det er afløseren for MP-kapløbet. Min PC burde have mere computerkraft til at lave en bedre lysning af underbelyste billeder en kameraet.
Jeg var godt nok overbevist om at der også ville være waterpas i den, for det virker som en intelligent plan. Så hvis jeg skulle investere i et nyt crop-camera blev det nok 7D.
23. oktober, 2009 - 12:57
Jeg glæder mig bare til det EOS 3D de BURDE lave (synes jeg)
Kort sagt: Et Nikon D700 med EF fatning eller bare et 5D mk II med super autofokus.
DET ville jeg gerne betale for.
23. oktober, 2009 - 14:53
Det er jeg bare bange for at man kommer til at vente længe på. Der er jo i forvejen ikke super langt fra 5D mk II til 1Ds så jeg har svært ved at se at de skulle skyde et ind mellem dem.
23. oktober, 2009 - 22:37
Ja, jeg vil også bare have en hybrid af 5D mark II og 7D’eren… men en 5D mark III, kun et år efter? Næppe.
Så mit 40D får lov til at leve lidt endnu. Men savner noget fullframe, altså…
25. oktober, 2009 - 14:47
For en som mig er der slet ingen tvivl. Er du ikke pressefotograf el. lign. kan man ligeså godt investere i 7D. Den er så langt fremme i skoene og du får rigtig meget for pengene. Denne nye mk IV mangler altså lige lidt i lækkerheder såsom waterpas osv. Jeg forstår slet ikke hvorfor de ikke har kræset lidt mere inden udgivelsen. Men det har sikkert noget med det kapløb der kører lige nu imellem Nikon og Canon, hvor Sony, Olympus og Pentax også er med (dog lidt bagud).
Som amatør er 1D ikke noget for mig endnu, men 7D derimod er langt mere interessant og efter min mening så er 7D mere end nok hvis man er amatør og måske får et bryllups-job indimellem. Derudover har du også flere penge til udstyr. Det kunne være der var mere fornuft i at investere i en 7D + 2 stk. 580ex II blitz’e osv. ?