Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

11sep/09

Farlig flaring?

170/365

Kongen af lens flare, Sam Hassas er stødt på et problem med hans 5D mk II. Det begyndte at overeksponere alting med ikke mindre end 4 hele stop. Undrende kiggede han på spejl og sensor og så hvad der kun kan betegnes som brændemærker(!) i plasten omkring sensoren. Hvad katten kunne det skyldes? Kunne det være fordi han ALTID skyder op mod solen? Kunne objektivet så komme til at virke som en lup i solen og koncentrere solens stråler så meget at de brænder sig ind i elektronikken? Hans 5D mk I havde aldrig gjort dette, ej heller hans 50D. Manualen nævner et par steder at man ikke må skyde op mod solen af netop denne grund, så han regnede ikke med noget godt da han sendte det ind til Canon. Men de meldte tilbage at han ville få det lavet på garantien, uden at nogen ville forklare ham hvad der var gået galt.

Da han nævner problemet i denne tråd på FM kommer der lidt flere input - Nogen har oplevet det samme med deres 1D, et 5D mk I og forskellige andre kamerahuse. Og det er ikke dem alle der skyder så voldsomt meget op mod solen som Sam Hassas. Nogen mente det var fordi Sam havde skudt Chuck Norris, andre at kameraet ikke kunne håndtere at Sam var SÅ sej. Personlig hælder jeg dog mest til den teori der også kommer frem i tråden og som flere har oplevet beviser på - Hvis solen rammer dit objektiv i den helt rigtige vinkel i det helt rigtige tidsrum, så kan objektivet fungere som en lup og lave brændemærker på din sensor og dens omgivelser. F.eks. hvis du lægger dit kamera fra dig uden lens cap på eller bare har det hængende på skulderen. Vidvinkel objektiver skulle faktisk være de værste syndere og nogen kunne berette om rangefinder kameraer der simpelthen smeltede lukkeren hvis du lod dem blive i solen uden lens cap.

Pas på derude - brug beskyttelse i weekenden ;)

Kommentarer (5) Trackbacks (0)
  1. Dat is såm crazty shiyt!

  2. Helt klart det er fordi at han har skudt Chuck Norris.

  3. Men det giver vel også næsten sig selv, objektivet kommer vel nærmest til at virker som et “brændeglas” på sensoren. Det har vel meget at sige hvor stort frontelementet er eller hvor lysstærkt det er, der må jo på den måde komme mere energi/varme ind på sensoren med de objektiver?!?

  4. Jeg kan ikke forstå hvordan det virker som et brændeglas på sensoren.
    Hvis kameraet bliver efterladt i solen så er spejlet højst sandsynligt nede, og så lider sensoren da ingen skade.
    Hvis man derimod tager billeder direkte mod solen så bliver sensoren da godt nok udsat for lys og varme men det er jo ikke i mere end 1/2000sek – 1/8000sek. Og det kan jeg ikke se hvordan er skadeligt for sensoren – så vidt jeg husker skulle der flere minutter til før der gik ild i myrene. (:

  5. Christian: Stakkels små dyr :-)


Læg en kommentar


Ingen trackbacks endnu.