Så kom 7D
SÅ ER KATTEN OFFICIELT UDE AF POSEN - PRESSEMEDDELELSE FRA CANON USA ER HER
DPReview har haft fingrene i det - Læs her
Det ser ud til at Canon har lavet et Nikon D300s med EF mount - og det er ikke skidt. Nu venter vi bare på et D700 EF.
Hovsa - der var en der kom til at trykke for tidligt på knappen i japan og en pressemeddelelse er sluppet ud på japansk. jeg har læst en maskinoversættelse uden videre afsnit eller andre luksusting der øger læsbarheden. Her er et hurtigt oprids:
- Canon EOS 7D er navnet. Hvorfor ved jeg faktisk ikke. Måske fordi det skal være slut med X0D serien? Måske kommer der et 60D senere, med lidt svagere specs?
- Støv- og vandforseglet som 1D serien. Fandme jo... Jeg tror de mener det, nu vil de til at sælge nogen kameraer.
- Pop-up flashen fungerer som master for EX-serie speedlites. Endelig! Nu er det ikke kun Nikon der kan den slags!
- 18MP på en APS-C (1.6 crop) sensor. Nyudviklet sensor med 12200 forskellige nye teknikker der allesammen er en masse lange ord der prøver at sige "Nejnej, den laver ikke støj ved høj ISO!"
- Dual Digic 4. Jeps, to stykker af Canons bedste CPU. Interessant... Giver mulighed for solid støjreduktion i en fart.
- 8 FPS. Hell yes... Fart som et 1D mk II - 8 billeder i sekundet. Hvis AF-systemet holder vand, så har Canon lige lavet et mini-1D
- 19 cross-type AF punkter, de 8 midterste er double-cross. Især denne feature får mig til at tro at der stadig kommer et 60D en dag og at 7D er tænkt som et kompakt/billigt 1D ligesom 5D er et kompakt/billigt 1Ds. Med to Digic 4 cpu'er til at holde styr på tingene kunne vi godt ske at have det bedst fokuserende "kompakte" DSLR fra Canon nogensinde. Alle I fugleskydere derude har lige fået et 1D med 1,6x teleconverter indbygget... Hvis altså de kan holde støjen nede.
- Full HD video. Som på 5D mk II.
- ISO 100 til 6400, kan udvides til 12800.
- EF og EF-S mount. Ingen grund til at skifte alle dine objektiver hvis du har investeret i EF-S
Min umiddelbare tanke? Fedt kamera og et oplagt valg for mange! Du får (antageligvis) den suveræne AF fra 1D-serien, men i et kompakt og relativt billigt kamerahus - kompakt, fremstillet i magnesium som X0D og 5D - der endda tager EF-S objektiver. De har bygget det perfekte kamera til fly- og fugleskytter og hvis du vil i gang med at skyde sport behøver du nu ikke hive 25.000 op af lommen til et 1D. De kommer til at sælge rigtig, rigtig mange af dem her... Canon har så længe fået flak for ikke at lave et kompakt kamerahus med god AF, det lader til at de endelig har lyttet. Nu venter vi bare på 5D mk III så de kan få den AF over på en full frame sensor
Hvad gør jeg? Holder spændt øje med brugtmarkedet og håber at en masse går agurk og sælger deres 5D mk I for en slik for at få 7D.
Den officielle melding kommer kl. 09 i Stockholm i morgen
Tak til Anders Tollestrup for dette link - og til Twitter for at formidle den slags i en fart ![]()

31. august, 2009 - 20:53
Jeps, Søren
Spændende at se om de har fået styr på støjen – jeg bevæger mig jo helst ikke over ISO 400 på mit 50D.
Meen knægten er skam begyndt at regne den ud: farmand køber nok et 7D, så lillemand kan udskifte sit 450D med farmands 50D
Den store familie-rokade
31. august, 2009 - 22:13
Spændende udvikling, men jeg så nu hellere et 3D. Et 5D med bedre AF, osv osv.
Men der går vel nok et par år endnu, siden de stadig har leveringsproblemer med 5D mark II.
31. august, 2009 - 23:47
Lyder som et lækkert hus. Havde læst nogle “rumors” og der blev det beskrevet som et nyt billigt “lille” full-frame hus, altså størrelse som X0D serien, men det ser det desværre ikke ud som
men godt lyder det da.
1. september, 2009 - 11:15
Og det ser ud til, at de omsider har fattet at Nikon har fat i den lange ende omkring flash-håndtering. Har besluttet at 7D er mit næste kamera (noget af en upgrade fra 400D!), og glæder mig sygeligt meget til indbygget flash master, ISO over 1600 og mere end 9 autofokus-punkter
Nåh ja, og 8 FPS, HD video og … så videre…
1. september, 2009 - 11:18
Jeg håber ligesom Søren at 7D for brugtpriserne på 5D mkI til at falde, da jeg gerne vil gøre springet til FF. Eller rettere sagt udvide sortimentet med et FF, for min 40D skal stadig bruges til udendørs actionfoto.
1. september, 2009 - 15:21
Så lige på Amazon.com at det kan forudbestilles for $ 1699.99
http://www.amazon.com/dp/B002NEGTTW/?tag=bagkame-20
1. september, 2009 - 18:45
JEg ville squ også meget gerne se et 3d! Tanken om et forholdsvist billigt fullframe med pro-bygget kvalitet (tank) får mig squ til at få kuldegysninger. Gerne i et prisleje mellem 5d og 50d.. Uhh jeg HÅBER!! jeg sys 7d lyder som et super nice kamera, men jeg kunne ikke finde på at bytte det ud fra mit 50d. Jeg synes ikke det er pengene værd, med mindre jeg vandt i lotto og ikke vidste hvad jeg skulle bruge mine penge på, men så havde jeg squ nok købt et 5d mk2, 1d mk3 eller 1ds mk3.
Er jeg den eneste der er TOTALT ligeglad med video funktionen.. og uha HD kvalitet.. skal du optage videoer kan du squ købe et videokamera.. KAPICE! og lige så snart producenten putter funktionen i ryger prisen squ lige et par tusinde i vejret, på en funktion man SJÆLDENT kommer til at bruge.. plus at man kan få så meget bedre kvalitet i et rigtigt videokamera.. Den eneste nævneværdige fordel jeg kan se er at man kan bruge gode objektiver på skidtet..
Who cares? I don’t!!!!
1. september, 2009 - 21:05
Overvejer også kraftigt at springe på 5D mk I vognen, men ved ikke helt om jeg kan undvære mine 6.3 fps i 50D’en, så måske bliver det et 7D, når priserne har normaliseret sig en smule…
Har lige lavet en fattigmands-sammenligning af DPREVIEW’s sample shots fra 7D og 50D. De flinke fyre skyder jo sample shots de samme steder
Med mine halvblinde øjne med bygningsfejl ser det unægtelig ud til at 7D’s ISO 3200 svarer til 50D’s ISO 1600 (som faktisk er lidt ringere).
Så Canon har vist lyttet lidt til de tæsk de har fået for mit dejlige 50D (skyder sjældent over ISO 200)
2. september, 2009 - 11:05
@ Andreas Winther: Drik lige en kop kaffe mindre næste gang ok?
2. september, 2009 - 11:06
Til jer der ikke kan se det fede i full hd video på dslr:
http://staging.vimeo.com/4043508?hd=1
2. september, 2009 - 15:16
@ ThomasWM:
man kan desværre ikke høre sarkasme og ironi
Jeg mener blot det er ærgeligt man skal betale så forholdsvist meget ekstra for en funktion jeg “personligt” meget sjældent vil komme til at bruge.
Hehe det var nu ikke ment som en sur besked, men nærmere lidt sarkastisk. JEg beklager hvis jeg virker som et surt svin. Skulle nok have proppet nogle smileys ind. Det er desværre problemet ved skrive sproget
Hvad angår kaffen er det måske en go idé
2. september, 2009 - 19:40
Men tror du man betaler så meget ekstra for den funktion? I teorien burde alle dSLR vel kunne optage film, det er jo bare om at programmere softwaren til det.
Så vidt jeg husker, var der vist noget med et crack til 40D/50D så man kunne få dem til at optage.
2. september, 2009 - 20:06
JA det var til 40D’eren.. Og ja selvfølgelig tager de ekstra for det.. det ville da være dumt andet. folk vil jo åbenbart gerne købe dem alligevel
2. september, 2009 - 23:58
Det er vel ikke så underligt at det taget EF-S objektiver i eftersom det er crop 1,6
3. september, 2009 - 03:41
7d ser interesant ud, men hold da fast hvor er jeg træt af at vi skal betale 20-30% mere end i USA.
• US: $1699
• EU: €1649
3. september, 2009 - 08:07
@Anders Winther: Self tager de noget for det, men flere tusinde tror jeg simpelthen ikke på. Det er sku for langt ude at påstå det. Prissætningen minder mere om en balancegang mellem et 5D mk II og x0D serien. Der tror jeg nærmere du kan lægge din argumentation for prisen
3. september, 2009 - 08:14
DK: 11795 kroner.
http://www.kamerahuset.dk/product/20563/
Faktisk mindre end jeg troede det ville koste… Mon ikke det er nede på 10K inden de fysisk er i biksen?