Kommunikation kan være svært – især når emnet er noget så uhåndgribeligt som forestillinger om billeder man gerne vil have taget. Jeg havde en aftale med Skanderborg Kursus- og konferencecenter om at tage billeder af “det store lokale” (Lokale 109 + 110 hvis du vil booke det – det er godkendt til 145 personer). Jeg havde testet lys der i mandags og hele tiden arbejdet med ideen om at vi skulle lave en gentagelse af dette billede (Lokale C13 hvis du vil booke det). Kl. 09:08 gik jeg derfor igang med at sætte lys op til at lave billeder af det store, lyse lokale som 109+110 nu engang er. Det var lettere tænkt end gjort… Da lokalet er så stort skal der en del lys til at bringe det frem på billederne som værende lyst og stort og testen i mandags havde vist mig at med en Lastolite Lumen8 F400 strobe fyret ind i hvert af de bageste hjørner i lokalet ved fuld skrald, så fik jeg et lækkert, blødt og jævnt lys i lokalet. Næste trin: At gøre som i C13 og balancere lyset i lokalet med lyset fra projektorne så man kunne se dem i aktion. Tal om at blæse og have mel i munden…

Her er et af prøveskuddene – ja det er min vivicap, laptop og kamerataske på bordet. Det her er det tætteste jeg kom på noget brugbart… Hvis der skal lys nok i lokalet til at det virker lyst og luftigt, kan man ikke se hvad projektoren laver. Jeg er sikker på at opgaven kan løses med 15-20 speedlites anbragt under loftet, i lamperne, langs væggene osv så de lige nøjagtigt IKKE rammer lærrederne. Jeg droppede projektorplanen og begyndte at skyde lokalet fra en masse forskellige vinkler og fik på den måde et par timer til at gå. Da klokken var 11 snakkede jeg med hoteldirektøren og konferencechefen og måtte meget beklage at jeg ikke kunne få projektorbilledet med på billederne af lokalet. De undrede sig lidt, så hvad jeg havde skudt indtil nu og blev slemt skuffede… for det var slet ikke det de ville have. De ville gerne have fremhævet små, fine detaljer og så bruge det store rum som baggrund.

2 timers arbejde down the drain. Hvis skyld? Min. Jeg havde ikke aftalt 100% klart med min kunde hvilken type billeder de ville have og hvad der skulle fremhæves i rummet. Jeg havde forstået opgaven som at jeg “bare” skulle vise det store flotte lokale frem. De billeder kunne de så også bruge til noget andet, gudskelov, men de ville faktisk bare have de små detaljer i rummet fremhævet. Konferencechefen blev i lokalet og vi fik fundet frem til det de ville have:

Fokus på detaljen i det store rum – ikke bare et stort rum fuld af detaljer. Havde jeg sørget for klar kommunikation imellem os, forventningsafstemning og en “ønskeseddel” fra kunden kunne jeg have løst opgaven på en times tid. I stedet brugte jeg næsten 3½ time på at lave billeder de ikke havde ønsket sig.

Jeg skriver dagens lektie op i min store bog med de ting man kun lærer på den hårde måde… Jeg husker i hvert fald fremover at have 110% klarhed om hvilke skud kunden ønsker, hvilken stemning, hvilke vinkler og hvilke ting der skal fremhæves.

Jeg håber at jeg ved at dele mine erfaringer om shoots der ikke går som de skal kan hjælpe dig til at undgå de samme dumme fejl. Godt jeg ikke skal leve fuldtids af det her – endnu…