Topmodeller og modefotografer kan starte her

www.modeli.dk er et realtivt nyt dansk site med kun ét formål: At formidle kontakt mellem fotografer og modeller. Når du opretter dig vælger du hvilket aktivitetsniveau du søger og hvilke typer opgaver du kunne tænke dig at arbejde med. Jeg fik fat i Henrik Karlsen, manden bag modeli.dk og her er det rå mini-interview: (BK = Bag Kameraet, HK = Henrik Karlsen)

BK: Hvorfor har du startet modeli.dk?

HK: Fordi jeg længe har syntes der har været nogle grundlæggende problemer med de eksisterende tilbud, især mht. søgemulighederne. For nylig lukkede den største danske side (modeltypes.dk) for at åbne i en ny international udgave. Der findes allerede en masse internationale tilbud og jeg mener at der er brug for en side på dansk og for modeller og fotografer der ønsker opgaver i Danmark. Jeg kender meget få fotografer, herunder amatører og prof., der ønsker kontakt til udenlandske modeller igennem en sådan side. Er behovet for en model i Spanien vil man næsten altid øjeblikkeligt kontakte et spansk model-bureau.

BK: Hvor mange brugere er her?

HK: Ca. 200 og antallet er pænt stigende.

BK: Hvor mange er modeller og hvor mange er fotografer?

HK: Ca 100 modeller og 100 fotografer – derudover nogle få makeup-artister.

BK: Er her andet end kontaktformidling?

HK: I forhold til de fleste andre sider har modeli.dk nogle lidt andre hjælpemidler i forbindelse med selve kontakt formidlingen – f.eks. bruges der i mange tilfælde kort til at vise hvor man kommer fra i stedet for et postnummer, da meget få kan huske præcis hvor “6771 Gredstedbro” ligger. Man kan også hele tiden se hvor langt der er til de andre profiler på siden, både målt i antal kilometer og hvor lang tid køreturen vil tage i minutter. Udover selve søgningen og kontakt-formidlingen kan man vise sine billeder frem på siden og er man ved at indgå en aftale med en anden profil er der mulighed for at kalde en delt kalender frem hvor man nemt kan se hvilke datoer den anden profil kan – på den måde slipper man for at skrive en masse breve for at finde en dato hvor begge kan. For nylig er der også tilføjet mulighed for at oprette model-fototure, så man kan komme ud og få oplevelser og erfaring sammen med de andre profiler på siden!

BK: Er sitet kun for amatører eller professionelle – eller er alle velkomne?

HK: Siden er gratis at bruge og alle er velkomne!!!

Som en lille bonus kan det nævnes at jeg kom til at sende svadaen af spørgsmål to gange fordi siden ikke tømte besked-feltet når beskeden var sendt. Derfor dette spørgsmål:

BK: Jamen punkt 6 er så: Hvorfor tømmer den ikke beskedfeltet når beskeden er sendt? :D

HK: hehe, men det er egentligt et ret godt spørgsmål at få svaret på. Siden er ikke helt færdigudviklet endnu, så der er enkelte ting der kan opføre sig lidt pudsigt. Al den grundlæggende funktionalitet er dog på plads og der bliver løbende tilføjet ny funktionalitet efterhånden som jeg eller nogle af sidens medlemmer kommer på nye ideer :-)

Jeg er allerede bruger på sitet, men har endnu til gode at lave mit første fotoshoot med en model derfra. Jeg har dog fået kontakt med et par stykker derfra, nu skal vi bare have kalenderne til at gå op :)

Stor ros til Henrik for initiativet, skynd dig at oprette dig (og de modeller-in-spe du kender) derinde så vi kan få flere brugere på!

3 tanker om "Topmodeller og modefotografer kan starte her"

  1. Det set spændende ud, men jeg tror ikke den er alt for glad for Firefox, jeg oplever f.eks. når jeg søger og trykker enter for at søge bliver jeg logget af. Hvis jeg bare trykker på søg vil den gerne søge.

  2. jeg bruger selv firefox og ved at siden ofte bliver testet til firefox.
    og jeg oplever ingen problemer. google chrome har haft lidt problemer med siden men
    tror nok det er ved at være fikset.

    MVH. Allan Richard

Der er lukket for kommentarer.