Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

28jul/09

Et trick til Skyport-brugere

Jeg nævner i min omtale af Elinchrom Skyports at de kører på Nokia Lithium batterier, noget der både er godt og skidt. Godt fordi de holder strøm LÆNGE, men ikke vejer meget. Skidt fordi at hvis de løber tør for strøm i felten kan du ikke bare skifte batteri. Men det er der naturligvis en løsning på! Man kan flere steder købe "nødopladere" til mobiltelefoner der lige kan give mobilen den gnist af strøm den skal bruge for at du kan ringe hjem og fortælle at toget er forsinket pga. varme eller kulde (alt efter årstid). Og opladere til nyere Nokia-mobiler passer sørme lige ned i ladestikket på Elinchrom skyports - derved også omtalte nødladere. Mange af dem er dog med et fast batteri og således til engangsbrug, men Philips har lavet den fremragende SCE2110:

5D_2009_07_23_20_22_40

Ikke alene kan den give kunstigt åndedræt til flade mobiler og skyports, den kan gøre det med stil. Jeg troede den var en lille plasticdims, så stor var min overraskelse da jeg pakkede den ud og fandt ud a fat den er fremstillet i sort eloxeret aluminium, ligesom Maglites. Den er MEGET robust, men stadig kompakt og der medfølger de på billedet viste adaptere til forskellige mobiler. Men det bedste er at den kører på et enkelt AA batteri som du kan skifte lige så tosset som du har lyst! AA batterier kan man altid få fat i og du har nok allerede et ekstra sæt i fototasken alligevel.

Prisen: Jeg fandt dem i Bilka - to styk for en flad 50'er. Det er sjældent man finder fototilbehør i den kvalitet til så lav pris :)

OPDATERING: ThomasWM har lige gjort mig opmærksom på at billigste pris på EDBPriser.dk for denne nødlader er 185 kroner, så måske er det værd at køre en tur i Bilka...

Kommentarer (12) Trackbacks (0)
  1. Jep, og Proshop har dem til 84 kr., men ingen kommer i nærheden af 2 for 50kr! :-)

  2. Hej,

    Super indlæg! jeg faldt over den i Føtex i Vejle i dag: 4 stk. for 100 jyske dollars…

    Mvh. Frederik

  3. Det var edderhukkemig billigt! Var der stadig nogen tilbage?

  4. Der var en hel stander lige ved indgangen… De har vel købt restpartier til ingen penge i de forskellige kæder…

  5. Kewl!

  6. Kommer lige fra Bilka i Holstebro og der havde de en ordenlig stavl :)

  7. Var lige i Bilka i Odense. De har desværre udsolgt.

    Hvis der er en venlig sjæl der kommer forbi en Bilka hvor de har dem, så må de meget gerne købe 2 stk til mig. Skal nok betale porto og det hele!

  8. Var i føtex på fisketorvet i fredags, der havde de masser til 35,- nappede lige en, men stikket passer ikke i mine skyports?

  9. Jo det gør – det går bare lidt stramt. Det skal være det stik der passer i nyere Nokia-mobiler, det mindste af de runde :)

  10. Hej Søren
    Fin side du har her.
    Min nærigskab har forbudt mig at gi 129 for nødstrøm.
    Jeg var i TDC butikken i dag, der havde de dem til 48kr, så der kom 2 i posen ;-)


Leave a comment

(required)

Ingen trackbacks endnu.