Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

28maj/09

Hvad faen sker der?

146/365

Svar: Ikke meget. Jeg er stadig på jagt efter 50L - og håber at have pengene klar når den dukker op. Der var en enkelt til salg på Fotostart. 8800 kroner og den var væk på 6 timer. I USA går det over dobbelt så stærkt: Den seneste 50L der var til salg (i tirsdags) var væk på 2½ time. Annoncen blev oprettet kl. 01:51 dansk tid. Kl. 04:19 stod der "50L sold to WINO DAVID from Houston, TX." Finanserne er der sådan set styr på i min 50L quest, tak til beslutningen om at slippe SP-midlerne fri! Kombineret med salget af min 100mm makro (som Thomas bruger godt!) er der økonomisk grundlag for 50L. Hvis jeg nogensinde finder én. For selv hvis jeg skulle købe en ny kan det være et problem... I USA er de udsolgt overalt og herhjemme melder Atea om tomme hylder hos alle deres distributører. Og jeg ville altså også helst have en brugt - 1200$ vs. 11.000 danske kroner.

129/365Derudover sker der rent fotografisk ALT for lidt. Jeg kan lige mønstre det daglige skud af aberne, derudover står det stille. Jobbet tager sin tid, herudover er der lige ungerne der skal styres, fruen der skal have ret og huset der skal males. Jeg har dog et par ideer og jeg har fået andre modeller linet op - de er endda en del kønnere end aberne og undertegnede. Nu skal jeg bare lige have tiden... Suk

Jeg har dog skudt et hus indvendigt. Og får lov at gøre det om, i hvert fald delvist. Jeg skød det efter anden nat i træk med i alt 3 timers søvn fordelt på ca. 5-6 omgange. (Min datter bruger nætterne på at fortælle om sine nye tænder). Huset er til salg, sælger er min kollega Jens. Han var ikke tilfreds med ejendomsmæglerens skud, så jeg blev hevet indover. Værelserne vil jeg gerne gøre om, men stuen blev helt fornuftig - her er to skud fra min 24L stitchet til ét:

Living room

Hvis det glipper helt med 50L kunne man vel altid se sig om efter en brugt 14L mk I eller en Sigma 12-24...

Kommentarer (5) Trackbacks (0)
  1. Med hensyn til 50L f/1.2 kan jeg se at den er på lager hos AC-Foto i Tyskland.
    Og den 50L på FS har jeg fået glæde af – fantastisk objektiv som jeg glæder mig til at udforske til bunds – men et hurtigt bud http://img35.imageshack.us/img35/9448/test50mm006.jpg

    Og dejligt at hører om den glæde du har af at hører om din datters nye tænder ;o))

    Ps. fedt billede af stuen

  2. Super billede af stuen…!!

    Hvá, virker den fornuftig, den softbox på 1m (billeder)…?

  3. Ib: Ja du snuppede den lige for næsen af mig… Men for katten et lækkert billede, det er lige ved jeg tilgiver dig at du købte den.

    Kent: Tak :) Softboxen virker aldeles fortrinligt! Mine 20$ er godt givet ud syntes jeg. Jeg har indtil videre kun taget et testskud af mig selv, jeg skal nok lige fået taget et med en kønnere model!

  4. Hej Søren

    50L koster ny her i CH under DKK 8’800,- (http://www.toppreise.ch/prod_98574.html)

    Skal jeg tage en med til dig?

  5. JATAK!

    …så snart jeg har de 8800 :) Send mig lige en mail på ssn@bagkameraet.dk så kan vi aftale nærmere!


Læg en kommentar


Ingen trackbacks endnu.