Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

9maj/09

Ah, Paypal!

For nogen tid siden købte jeg en Domke F-1X fra en eBay-sælger i Hong Kong. Prisen med fragt løb op i £122, under det halve af prisen i Danmark. Betaling via Paypal og så ellers afsted.

Efter en uge var tasken endnu ikke dukket op. Hrm, det plejede at tage 8 dage fra Hong Kong... jeg venter lidt mere. Efter 3 uger stadig ingen taske, jeg kontakter sælger. Intet svar på mail. Efter 3 dage stadig intet svar så jeg åbner en dispute hos Paypal. Det betyder at jeg kan skrive til sælger, gennem Paypal, noget i stil med "Hey mester, har du et trackingnummer for jeg har stadig ikke fået tasken" Ca. et døgn efter er der svar med et trackingnummer og et link til Hong Kongs postvæsen. Tracking viser at pakken er afleveret på posthuset sidst i marts måned, 7(!) dage senere har den forladt Hong Kong. Post DK's tracking viser bare at pakken er "Afsendt til Danmark".

Jeg venter pænt en uge mere, stadig ingen taske. Jeg kontakter sælger og beder ham efterlyse pakken.

Jeg kontakter sælger og beder ham efterlyse pakken. (igen, stadig uden svar)

Jeg kontakter Hong Kongs postvæsen der hurtigt melder tilbage at AFSENDEREN skal melde en pakke forsvundet.

Jeg kontakter sælger igen og beder ham efterlyse pakken.

3 dage senere... stadig intet svar. Efter en uge eskalerer jeg min PayPal dispute til en claim. Et døgn senere har jeg en mail om at de har gennemset sagens akter og afgjort den til min fordel. 122£ vil være retur på min konto inden for de nærmeste 5 dage.

Jeg er glad for PayPal. Jo, man (sælger) betaler et relativt højt gebyr på 3,4%, men til gengæld er man rigtig godt sikret når man handler med folk over hele verden.

Gemt under: Ebay, web Læg en kommentar
Kommentarer (5) Trackbacks (0)
  1. Sådan der!
    Nu tilmelder jeg mig Paypal. (Det her var lige hvad der manglede af positivt feedback omkring Paypal) ;)

  2. Godt! Jeg begriber slet ikke hvordan nogen får livet til at hænge sammen uden Paypal? Da slet ikke hvis de har GAS!

  3. Var det muligt at løfte sløret for hvem sælgeren var/er, så vi andre kan holde nallerne væk?

  4. Ja naturligvis: “Muchmall” er navnet på sælgeren… Giver ham review derinde nu!

  5. Spørgsmålet er vel også, om det var en original Domke taske?
    Der bliver solgt RIGTIG mange uoriginale Lowepro og Crumpler tasker fra Kina/HK


Læg en kommentar


Ingen trackbacks endnu.