5D – To uger senere
Nu har jeg haft mit 5D mk I i to uger. Hvorfor hulen har jeg ikke opgraderet noget før? Jeg var bekymret for autofokus'en og jo, den er bedre på 40D. Men 5D klarer sig! Især når der sidder en flash ovenpå og spyr AF-assist lys ud over det hele. Overvejer en ST-E2 bare til dette formål... for 5D klarer sig fint uden flash. Der kan skydes ISO 1250 uden jeg gider besvære mig med NR i efterbehandlingen og ISO 1600 er let at rydde op i. Speaking of efterbehandling... Jeg gør efterhånden kun to ting: Retter hvidbalancen og gemmer som jpg. Kameraet spytter filerne ud og de er bare lækre fra start. Mættede, dybe farver, uden det på nogen måde virker overgjort som hvis man cykler for langt ud af sin saturation slider. 
Jeg har oplevet en enkelt gang hvor jeg savnede live view. Kameraet på stativ, i en dum vinkel og der stod et vitrineskab i vejen. De 6,5 billeder i sekundet som 40D klarer har jeg ikke savnet - endnu. Men det blev også mest brugt om sommeren, når Marius tonsede amok i haven.
Den største forandring (udover at skyde indendøre uden flash) er at mine objektiver pludselig giver mening. De har alle 4 fået et helt nyt liv nu! Min 24L er nu pludselig en anstændig vidvinkel (svarer til 15mm på 1.6 crop), min 50mm F/1.4 er nu et fantastisk walk-around objektiv (Svarer til 31,25mm på crop) og min 85mm 1.8... wow. Den er forvandlet fra en lidt spøjs, men meget skarp medium tele til et portræt-og-detalje mirakel.
Her puster Marius sæbebobler i en ualmindeligt kold, kedelig og grå have. Der er INGEN efterbehandling på det billede her, bare 85mm 1.8 pivåben på 5D. Motivet springer simpelthen ud fra billedet på en hel anden måde end jeg kunne få det til på 40D.
5D er en 3½ år gammel konstruktion. Når det kommer til elektronik og især et så konkurrencepræget marked som DSLR er det en håbløst forældet dinosaur. Men for katten, det kamera skal ALDRIG sælges! Det er ca. så avanceret som en hammer. Det kan EN ting, men den ene ting gør det helt suverænt... Jeg er lidt spændt på at se hvordan det klarer at skyde makro, en disciplin hvor cropfactor kan være en fordel da der ikke skal så store objekter til for at dække sensoren ved 1:1. Måske jeg skulle se at få 5D taget med i regnskoven?
