Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

27aug/08

En vanvittig tanke

Jeg elsker min 50mm F/1.4 USM. Og som enkelte af jer måske har bemærket er jeg også svært tilfreds med min 100mm F/2.8 Macro USM. Ikke blot fordi begge tager sygeligt skarpe billeder med gode farver og god kontrast, men også for de ting de ikke kan. De kan ikke zoome. Vil jeg tættere på, så må jeg gå tættere på. Vil jeg længere væk, så må jeg gå længere væk. Det tvinger mig til at tænke mere over min komposition. Det tvinger mig til generelt at tænke mere over de billeder jeg tager. Og jeg elsker de billeder der kommer ud af det.

Hvad nu hvis man solgte sine zooms og kun havde primes i stedet?

Helt alvorligt. Hvis jeg solgte mine (indrømmet, meget højt elskede) 16-35L og 24-70L? Begge er fantastiske. Skarpe billeder, F/2.8, USM (rasende hurtig) autofokus og zoom så de er lette at have med at gøre. Men primes virker underligt tillokkende på mig. Tanken om at blive udfordret som fotograf og belønnet med billeder der er lige den tand skarpere. Lige med den smule mere kontrast... og lige med den smule bedre bokeh? Jeg elsker bokeh. Jeg ville spise det hver morgen hvis Kellogs lavede det i en papæske, lige til at spise med mælk og rosiner.

Følg mig ind i vanviddet et øjeblik og lad os lege med tanken. Salg af 16-35 og 24-70 burde kunne financiere følgende lineup (jeg beholder naturligvis den 50mm og 100mm jeg har):

Canon EF 24mm F/1.4 L USM
Canon EF 50mm F/1.4 USM
Canon EF 85mm F/1.8 USM
Canon EF 100mm F/2.8 USM
Canon EF 135 F/2.0 L USM

Så er jeg dækket ind med knivskarpt glas fra 24 til 135mm. Og den mindste blænde ville være F/2.8 på min 100mm makro - resten har større blænde end det.  Bedre muligheder i dårligt lys og mulighed for at lege sådan for alvor med bokeh og snæver dybdeskarphed. Illustration:
IMG_7319
Marius' rendegraver, skudt med 50mm F/1.4 USM, pivåben ved F/1.4 på Canon EOS 5D. Rendegraveren er ca. 20cm fra skovl til skovl. Kun JCB-logoet og kølergrillen er skarpt, resten er sløret og stuen forsvinder i lækker bokeh... Nam. Jeg kunne godt blive forfalden til det skidt.

UPDATE! Jeg gør det sq. I en uge :)
Jeg låner Adams 85mm 1.8 og så bliver mine zooms pakket væk. Frem til fredag d. 5/9 skal der KUN bruges primes og kameraet skal frem hver eneste dag. Billederne ryger i galleriet her. Her er lige et eksempel fra i dag (well - aften)

IMG_1151

Min søn Marius på 2½ er på vej i seng og sidder hos sin mor - og lytter til sin lillesøster der efter planen leveres til oktober. Flash ville have ødelagt stemningen totalt, men min 50mm klarede opgaven. Det er skudt ved F/1.4, 1/50 sek og ISO 1600. Det var ved at være mørkt...

Jeg har før nævnt min umådelige lyst til 5D mk II. Der går nok et år før jeg har penge til det hus... men at "bytte" mit 40D til et 5D mk I skulle slet ikke være urealistisk heller. Så ville jeg stå med (stadig) et af de bedste DLSR nogensinde bygget og en samling rasende godt glas til det... Puhada, en vanvittig tanke.

Kommentarer (17) Trackbacks (0)
  1. Tror du ikke du vil komme til at savne zoomen på sigt?!

    Jeg har da oplevet flere gange nå jeg skyder fugle at jeg zoomer frem og tilbage afhængig af hvordan fuglen bevæger sig.
    Det samme gør sig gældende med “næste” alle genstande der bevæger sig (især i dybten)…

    Men omvendt så er mange af dine billeder taget hvor prime er nok….. omvendt igen skal du have hele arsenallet med hver gang du vil ud og skyde lidt……

    Og en anden lille ting.. du kan da ikke nøjes med Canon EF 50mm F/1.4 USM og Canon EF 85mm F/1.8 USM når man kan få dem i EF 85mm f/1.2L II USM, EF 50mm f/1.2L USM og EF 200mm f/2.8L II USM… kan du…?! … bliver lidt dyrt.. ;-)

    Men jo.. vanvittig tanke.. :-)

  2. SELVFØLGELIG skal du da bare há primes, det er jo bare det FEDESTE.

    Jeg har selv leget med idéen mange gange.
    Jeg har også Canon 50 f/1.4 som jeg er rigtig glad for.
    Jeg har så også Canon 85 f/1.8 som er det ABSOLUT mest fantastiske objektiv jeg til dato
    har prøvet (slår 50 f/1.4 med flere længder, hvis man er glad for lækker bokeh og meget lille
    dybdeskarphed).
    Hvis ikke du allerede har prøvet 85 f/1.8 jamen så lån lige sådan et i 5 min. og jeg garanterer
    dig du hiver visa kortet op af lommen med det samme :)

    Jeg har så også Canon 400 f/5.6 L som en den ende af skalaen bare er FOR lækker og sjov
    at lege med.

    Har FLERE gange været ved at sælge mit Canon 70-200 f/4.0 L IS, fordi jeg næsten altid bruger
    mit Canon 85 f/1.8 i stedet for.

    På mit Tamron 17-50 f/2.8 bruger jeg stort set altid kun 17 mm. Såååååå

    Så som du kan se, så har du min fulde opbakning ang. idéen.
    Jeg tror ikke man kommer til at savne zoom overhovedet.
    Lidt flere objektiv skift, tja hvá så, hvis man får billeder man selv er mere tilfreds med ved
    kun at bruge primes, så betyder et skift eller to vel intet….!!

    Det er bare derudaf med en lille bælte taske rundt om livet til et ekstra objektiv eller to og
    så ellers bare skyde løs.

  3. Søren.. jeg tager 85 f/1.8 med i morgen.. Du kigger bare forbi m8.

    Jeg har selv 5 primes.forhåbentlig snart kun 4

    15 f/2.8 Fisheye
    50 f/1.4
    85 f/1.8 (den er snart din :D )
    85 f/1.2
    90 f/2.8 makro tamron

  4. Jeps, jeg låner 85′eren (altså 1.8) af Adam og har aftalt en købspris med ham. Så bliver mine zooms pakket væk i en uge og den står på primes only. Kameraet skal frem hver dag, også selvom jeg TOTALT mangler vidvinkel. Efter en uge må vi se hvad min holdning er…

    Netop tanken om kamera med f.eks. 24L monteret og så 135L i inderlommen/bæltetasken til en tur ned ad gågaden… Yeah!

  5. Primes er fede… men efter min mening mere til kontrollerede forhold i stedet for almindeligt walk-around-and-shoot…

    Lad mig med det samme sige at det er 100% en personlig mening… uanset hvor mange penge jeg havde, så ville min taske ALTID indeholde en 24-70 F/2.8L som jeg jo også har nu – men også en 70-200 F/2.8L IS … De er suverene begge to… og den eneste måde du vil kunne se forskel på billeder skudt med dem eller med primes er at læse exif data, eller nær-studere 100% crops… Jeg tror mere det er tanken om at billedet er skarpere der tænder dig, for der er ingen der vil kunne se det i den sidste ende alligevel…

    My 2 cents =)

    /Allan

  6. Et eventuelt skifte ville ikke være for billedernes skyld – men for min skyld. Jeg vil udfordres!

    Nåja, så er jeg en luder for bokeh og elsker at skyde ved F/2.0 og F/1.8 :D

  7. Fair nok Søren.. det kan jeg ikke argumentere i mod… =)

  8. Jeg fastholder min tidligere udtalelse, du er fucking bindegal! På den anden side ved jeg så godt at det nytter intet at argumentere hverken for eller imod, for din beslutning er for længst truffet ;-)

    Anyways, jeg er 100% overbevist om at når du nu har ladet dig udfordre med dette projekt, og har en hel kuffert fyldt af primes (som du så skal slæbe med dig hver gang, og jeg skal høre på dit piveri) så går der ikke 2 måneder før du bestiller et midrange zoom igen. Jo, man kan bare gå de 2 meter frem istedet for at zoome ind. Zoomen giver altså en smule frihed at arbejde med som du ikke har med primes, og som en anden skriver, som walk-around objektiv, der er zoom “det eneste rigtige”

    My 2 cents, not worth a penny

  9. Allan Melsen

    Hvis du kan vise mig nogle zoom objektiver med blænde 1.2/1.4/1.8 så skal du nok få de 2 cents af mig :)

  10. Nu har jeg adskillige gange lånt min svigerfars 85mm f/1.2L… og personligt syntes jeg ikke 1.2 er brugbart særlig ofte.. jeg finder mig selv bruge 2-3,5 oftere fordi jeg syntes 1.2 rent faktisk giver så smalt et DOF at det ofte ikke er super brugbart..
    2.8 er ALT rigeligt til mig.

  11. Du er vanvittig ingen tvivl om det. Jeg ville dog holde fast i en zoom, for at have noget at fange ungerne med. Hvis du sidder på afstand med en 85 eller 100 mm, og de pludselig finder på at rende imod dig, så tager det noget tid at skifte til 50 eller 24 mm. Du kan rende baglæns, men på et tidspunkt kommer der en hæk eller 30 m afgrund til Vesterhavet etc.
    Det bliver det samme hvis du i en stille situation liiiige vil lidt tættere på eller længere væk. Inden du får bevæget dig, så har du trådt ovenpå en hylende bamse, og deres opmærksomhed bliver rettet mod dig, istedet for lillesøster/legetøj/whatever.
    Ideen er smuk, men det med at sælge ud er lige voldsomt nok. Man kan jo også tage lidt af gangen, og så bare lade zoom’en blive hjemme hvis man trænger til at udfordre sig selv.

    Derudover, så synes jeg bare du skal gå amok, så har vi andre en vi kan låne primes af :P
    … og hvor er 300 mm’eren?

  12. Thomas har lige skrevet det jeg egentlig mente, og endda givet mig ret i du er vanvittig. Idag bliver en god dag :-)

    Men ellers er jeg enig, gør det da og husk endelig både en 300 og en 400mm. NÅR du så har købt dem så vil jeg godt lige teste 400′eren. I have a score to settle with a certain bird …

  13. Spørgsmålet er om ikke det skal være en 300 og en 600 mm? 400 kan jo opnåes med en TC (ca: ;) ) og 600 er jo et absolut must … eller noget… :P

  14. Der er en 300mm F/4 L IS USM på “MEWANTS!” listen, sammen med en 1,4 TC. Det giver 420mm F/5.6 L IS USM. Not bad.

    600mm er på listen også, den står lige under “Sponsor” ;)

  15. Hehe… stor sponsor vel at mærke… enten det eller også finde en gammel enke med mange €€€€€€

  16. Nå du er i gang kan jeg se :)

    Hvá siger du så til den 85 f/1,8….??
    Er det ikke bare det lækreste stykke værktøj..??
    Selv om blænde 1,8 er en smule svær at styre (men rammer man plet ved 1,8 er det da
    bare for lææækert).

  17. Jeps, i fuld sving… 85 F/1.8 lånte jeg af Adam i torsdags, men han får den ikke igen. Jeg kører ned til ham med kontanter i morgen i stedet. 85 1.8 er NICE! lille og kompakt som 50mm f/1.4, men med bedre autofokus. Skarp og god længde.

    Men jeg kom til at smide penge efter 135L igår, så 24-70 er lige blevet solgt. Skriver lige et par ord i et indlæg når jeg har modtaget den :)


Leave a comment

(required)

Ingen trackbacks endnu.