Fotogrej

Bag kameraet Tanker opstået bag et kamera

30jul/08

Makrosjov!

IMG_9485

Så har jeg igen haft nallerne i kagedåsen Adams kamerataske og denne gang har jeg lånt hans Tamron 90mm F/2.8 Macro. Mest fordi jeg selv er ret hooked på at springe på makrotoget, så jeg tænkte jeg lige ville prøve om det nu var noget ved, inden jeg smed pengene på bordet for mit eget makroglas. Om det her noget ved? Oh HELL yeah! Min ellers så gennemfotograferede have var pludselig et mylder af motiver og jeg rendte rundt og jagtede de stakkels bier. Jeg fik et par ok (men ikke fantastiske) skud ud af det, samt et enkelt bistik. Når man kravler i ca. 1m2 kløverblomster sammen med 3-4 bier så skal man altså lige passe på hvor man sætter sine albuer...

Selve objektivet... Well, det har 100% overbevist mig om at jeg skal eje et makroobjektiv der kan lave 1:1 makro. Men det skal ikke være Tamron'en. Det tager glimrende billeder, men der er et par ting der irriterer mig. Autofokus'en er slet, slet ikke i nærheden af hvad jeg har vænnet mig til (Men jeg er også meget forkælet på det område). Den "hunter" en del, den gør det langsomt og den støjer imens... Til makro er skaden dog begrænset, det er klart nemmere med manuel fokus alligevel. Men der er et andet problem: Længden på objektivet er ikke fast - Det FORDOBLER sin længde når det fokuserer! F.eks. tog jeg et billede af en skrue i muren, flere gange stødte modlysblænden ind i murstenene fordi jeg fokuserede.  Kan man leve med de småting så spytter det altså gode billeder ud, jeg er bare lidt forkælet, så jeg snupper Canons EF 100mm F/2.8 USM Macro ved førstkommende lejlighed :)

Kommentarer (2) Trackbacks (0)
  1. Overvejer også selv at hoppe på vognen, men skal lige prøve at have dme i hænde først :)
    Men jeg tror også Canons er den mest praktiske, hvorimod Tamrons er den skarpeste.
    De er nemlig begge testet her, sammen med Sigmas..

    http://www.nnplus.de/macro/Macro100E.html

  2. Makrotrioen Canon 100mm, Tamron 90mm og Sigma 105mm løber ca. lige op når det kommer til skarphed – der er i hvert fald ikke større forskel end at man skal i laboratoriet for at finde den. Men Canons er den eneste af dem der er 100% internt fokuserende – og så er der USM autofokus, det kan man altså godt blive afhængig af! Ja, man bruger manuel til makro, men når så knægten lige løber forbi er det nul problem at følge ham med AF’en også :)

    Jeg har forresten bestilt Canons 100mm macro i dag – når den kommer vil jeg lave en head-to-head test med Tamron’en!


Leave a comment

(required)

Ingen trackbacks endnu.